Fem bud på, hvad folkeoplysning er
Videoer

Fem bud på, hvad folkeoplysning er

Redaktionel dato: 21. april 2020

Katrine Weber var i 2018 i studiepraktik hos DFS. Sammen med Nilab Jan gik hun på jagt efter svar på spørgsmålet om, hvad folkeoplysning er.  Det blev til mere end ét svar. De præsenterer her svarene i fem videoer.

Der var en del tøven, og flere gav op, da Katrine Weber og Nilab Jan standsede forbipasserende på en sti ved Søerne i København og spurgte: Hvad er folkeoplysning? Dog kom der også et bud, som ikke var til at tage fejl af: At blive klogere på demokrati og medmennesker. Mange andre svar fandt de to, da de opsøgte en højskole, en bevægelse, et amatørteater og en foreningsbestyrelse.

Katrine Weber har produceret videoerne. Nibal Jan var medvært.
Videooptagelser og redigering blev varetaget af Emma Alicia Moon Winding og Marie Ravn Vestergaard.

OBS: Videoerne vises kun her på siden, hvis du har accepteret alle cookies

Med videoerne vil vi afmystificere folkeoplysningen. Der er ikke ét samlet svar. Tværtimod lader vi spørgsmålet forblive åbent. Vi håber, at videoerne giver anledning til videre debat om, hvad folkeoplysning også er.

Katrine Weber