Nu må vi åbne den folkelige demokratiske samtale

Nu må vi åbne den folkelige demokratiske samtale

Redaktionel dato: 11. juni 2020

Paneldeltagerne var langt fra enige om, hvad coronakrisen handler om eller om politikernes håndtering af den. Men behovet for en bred folkelig debat af, hvordan vi kommer videre efter krisen, blev formuleret af alle.

Nu må vi åbne den folkelige demokratiske samtale

Fra venstre: Carolina Magdalene Maier (ordstyrer), Søs Marie Serup, Silas Harrebye, Paula Larrain og Ove Kaj Pedersen.

Torsdag den 10. juni inviterede DFS og Altinget til debat om, hvad samfundet kan bruge coronakrisen til. Debatten tog udgangspunkt i en kronik af professor Ove Kaj Pedersen, hvis hovedpointer han selv præsenterede. De blev derefter kommenteret af tre andre paneldeltagere:

  • Paula Larrain, journalist og debattør
  • Søs Marie Serup, politisk kommentator
  • Silas Harrebye, lektor og forsker i demokratisk fornyelse

Vi bringer her et par citater fra debatten.

Se hele debatten på Vimeo (1 time)

Ove Kaj Pedersen
Coronakrisen er også ideernes krise. Den kom som et chok. Ingen havde holdninger og løsninger parate. Der er masser af beskrivelser, men ingen systematisk forståelse af, hvad der foregår. Den økonomiske ortodoksi overlevede finanskrisen, men den blev fejet af bordet i løbet af 10 dages coronakrise.
Det har skabt en åben platform, hvor alle kan komme med deres ideer og programmer. Det er politikkens øjeblik, metaforernes fase.

Søs Marie Serup
”Vi viste alt for stor vilje til at opgive, hvad vi har kæmpet for i århundreder. Det var ubehageligt. Systemet fik lov at tiltage sig alt for meget magt. Vi opgav vores frie vilje og bad Mette Frederiksen passe på os.
Vi kan jo godt selv. Civilsamfundet tog over under flygtningekrisen. I coronakrisen så vi, hvordan de ansatte selv kunne træffe beslutninger, når de fik lov. Det skal vi diskutere og bygge videre på. Kald det folkemødetænkningen eller højskolebevægelsen. Demokratiet er decentralt i sin natur, og vi skal alle deltage.

Silas Harreby
Det kan være nødvendigt, at man følger trop og retter ind. Men man skal meget hurtigt efterfølgende rejse kritik. Det er vigtigt at stille kritiske spørgsmål til politikerne, også kritik der rækker fremad. I modsætning til finanskrisen skal vi denne gang stille modkrav til modtagerne af hjælpepakker om medejerskab og medindflydelse.
En krise kan føre til chok og lammelse, men efterfølgende føre til handling. Nu skal vi have en samtale for hele befolkningen om spørgsmål som omfordeling og repræsentation.

Paula Lorraine
”Coronakrisen er en politiker-skabt krise. Der var ikke et sundhedsfagligt grundlag for at stille økonomien i stå og sætte demokratisk proces til side. Hvorfor valgte man – i etikkens navn – at gribe så hårdt ind for at undgå corona-dødsfald, når man kunne redde flere liv ved at forbyde tobak og alkohol.
Fortællingen om den store brede enighed og fællesskab er falsk, og den undertrykker os, der ikke var enige.”