Fire svar på demokratiske dilemmaer
Folkeoplysningens Telt på Folkemødet

Fire svar på demokratiske dilemmaer

Arrangementsdato: 18. juni 2022

En hospitalspræst, en kommunikationsekspert, en friskolemand og en grundtvigianer byder ind med deres løsninger i Maier og Monopolet. Du kan også få dit demokratiske dilemma behandlet.

Det sker i Folkeoplysningens Telt på Folkemødet

DFS’ sekretariatschef er vært ved arrangementet, som foregår i Folkeoplysningens Telt på Folkemødet. De fire, der udgør Monopolet, er:

  • Hospitalspræst Lotte Mørk,
  • Kommunikationsekspert Anna Thygesen
  • Formand for Friskoleforeningen Peter Bendix
  • Sekretariatsleder i Grundtvigsk Forum Lise Korsgaard

Plads til glæde?

I en meningsudveksling giver de deres bud på aktuelle demokratiske dilemmaer. Det kan være

  • Er det et indgreb i det frie valg, når Christiansborg laver en ny fordelingsmodel til gymnasierne?
  • Er vi trætte af, at politikere poster selfies med bekymrede ansigtsudtryk?
  • Hvad gør vi ved hadefuld tale på sociale medier? Og hvordan behandler vi konspirationsteorier og ekstreme synspunkter?
  • Er vi ved at blive affortryllede som mennesker? Er der plads til glæde og begejstring efter Corona og krig i Ukraine? Kan vi tillade os at være lykkelige?

Men det kan også være et dilemma, du går og grubler over. Alle er velkomne til at indsende dilemmaer på forhånd til Simon Løfler Puggaard på slp@dfs.dk

Tid og sted

Tid: Lørdag den 18. juni, kl. 11.50 - 12.50

Sted: Folkeoplysningens Telt på Folkemødet - Cirkuspladsen, C16, over for Domen.

Arr.: Dansk Folkeoplysnings Samråd