KL og Beskæftigelsesministeriet inviterer til gratis webinar d. 29. oktober kl. 12-13.30, hvor de zoomer ind på Ungeløftets centrale initiativer og giver inspiration til arbejdet sammen med en række foregangskommuner.

D. 29. oktober kl. 12-13.30 kan du, der arbejder med Ungeløftet, blive klogere på, hvordan samarbejde mellem kommuner, virksomheder og civilsamfund kan styrke indsatsen for unge.
Det bliver du til KL og Beskæftigelsesministeriets gratis webinar.
Webinaret giver indblik i de initiativer, der er en del af Ungeløftet, og som kommunerne kan trække på i deres arbejde – fx Den Sociale Investeringsfond, High:five, SUMH m.fl. Derudover vil der blive præsenteret kommunale eksempler på partnerskaber med virksomheder og civilsamfundet, som styrker indsatsen for unge.
Programmet byder blandt andet på:
- Initiativer i Ungeløftet v. Beskæftigelsesministeriet
- Ungegarantien v. Guldborgsund Kommune
- Startblokken v. Lyngby-Taarbæk Kommune, DIF og Lyngby Boldklub
- Næste skridt i Ungeløftet v. Beskæftigelsesministeriet
Praktisk
Dato: Onsdag d. 29. oktober 2025
Tid: Klokken 12.00 - 13.30
Sted: Online via link (tilmelding er påkrævet, du får tilsendt link en time før webinaret)
Målgruppe: Ledere og medarbejdere i kommunerne, der arbejder med Ungeløftet
Arrangør: KL og Beskæftigelsesministeriet