På Fritid & Samfunds kursus kan du blive klogere på, hvad det kræver for, at en forening kan godkendes som en folkeoplysende forening og dermed få mulighed for at få tilskud efter folkeoplysningsloven.
Når der lander en ansøgning om godkendelse i en kommunal indbakke fra fx en fitnessklub, en kogræsserforening, den lokale naturistforening, den indiske forening eller en internetbaseret forening, går overvejelserne i gang. Kan den godkendes som en folkeoplysende forening og dermed få mulighed for at få tilskud efter folkeoplysningsloven? Hvad nu, hvis der ikke er ledige eller egnede lokaler til rådighed?
Fritid & Samfund gennemgår på dette kursus, hvad folkeoplysningsloven og dens for- og efterarbejder siger om godkendelse, og de vil drøfte de retningslinjer, som forskellige kommuner lægger til grund, når de godkender foreninger.
Kurset vil gøre det nemmere for dig, der arbejder kommunalt med folkeoplysningsloven, med at træffe beslutning om, om en forening kan godkendes, og du vil få et godt grundlag samt et netværk at trække på ved tvivlsspørgsmål.
Har du allerede nu konkrete spørgsmål, kan de sende en uge op til kurset til underviser Birgitte Langkilde Jakobsen, specialkonsulent i Kultur & Idræt i Fredericia Kommune, på fritid@fritid-samfund.dk.
Praktisk
Dato: 28. januar 2026
Tid: Kl. 10-15
Sted: Vejen Idrætscenter
Pris: 1695 kr. for medlemmer, 2095 kr. for ikke-medlemmer
Tilmeldingsfrist: Foreløbigt 21. december