Nogle frygter, at klimaomstillingen vil skabe arbejdsløshed. Klima- og omstillingsrådet foreslår en grøn jobgaranti. Det er til debat på dette webinar.

Pavlina Tcherneva er en bulgarsk-amerikansk lektor og Ph.D. i makroøkonomi. Hun har udgivet bogen The Case for a Job Guarantee (2020)
Vedvarende arbejdsløshed og en accelererende klimaomstilling af det danske arbejdsmarked øger presset for nye beskæftigelsespolitiske løsninger. Samtidig har en ny generation af økonomer pustet liv i en gammel idé: job til alle.
Praktisk
Hvornår: 19. marts 2021
Tid: kl. 15.00 - 16.00
Pris: Gratis
En dansk version
Debatten er internationalt anført af den amerikanske økonom Pavlina Tcherneva, som sidste år udgav den meget omtalte bog The Case for a Job Guarantee. I Danmark har den tværfaglige forskeralliance Klima- og Omstillingsrådet (KOR) for nyligt præsenteret et forslag til en dansk og grøn version af jobgarantien.
Ifølge KOR bør en grøn jobgaranti være central i en retfærdig omstilling mod et bæredygtigt samfund. Forskeralliancen foreslår derfor en arbejdsmarkedsreform, som giver arbejdsløse en rettighed til beskæftigelse i den offentlige sektor eller civilsamfundsorganisationer.
Fredag d. 19 marts kan du opleve Pavlina Tcherneva og medlem af KOR, Asker Voldsgaard i et webinar om en grøn jobgaranti i Danmark.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til deltagerne igennem chatten. Webinaret afholdes på engelsk og vil blive optaget.
Arrangørerne
Webinaret arrangeres af Broen til fremtiden i samarbejde med Klima- og Omstillingsrådet.
DFS er medlem af Broen til fremtiden.