På kurset “Lær at tackle depression og angst” møder deltagerne instruktører, som selv kæmper med eller har kæmpet med psykiske problemer. En reportage fra et kursusmøde i Solrød indgår i et ELM-temanummer om ”Adult education and mental health”.

Deltagere på "Lær at tackle angst og depression" i Solrød. Yderst til venstre er det Karina og yderst til højre Anette.
De fleste mennesker ser ikke noget problem at ringe til deres bedstemor. For Maria er det en stor udfordring.
Maria er en af deltagerne i dette forårs “lær at tackle depression og angst” kursus i Solrød kommune. Kurset er emnet for en artikel i den seneste udgave af det europæiske webmagasin Elm (European Lifelong Learning Magazine).
Forsøget på at genoptage kontakten til bedstemoren den hjemmeopgave, hun har defineret for sig selv til næste uge. I kursus-sproget er det Marias personlige handlingsplan i den kommende uge.
Lær-at-tackle kurserne bygger på konceptet “Chronic Disease Self-Management Programs”, der er udviklet Stanford University, California, og i National Health Service, England.
I Danmark har Komiteen for Sundhedsoplysning produceret læreplaner og lærebøger. Komiteen uddanner instruktørerne og støtter dem i arbejdet. Det er kommunerne, der står for den praktiske gennemførelse af kurserne.
65 ud af 98 kommuner tilbyder lær-at-tackle kurser.Information om kurserne for patienter
Information om kurserne for beslutningstagere
Komiteen for Sundhedsoplysning

Nicolaj Faber arbejder I Komiteen for Sundhedsoplysning, som er associeret medlem af DFS. Han er national koordinator af lær-at-tackle-kurserne, som både retter sig mod psykiske og fysiske sygdomme.
”For disse mennesker, der lider af depression eller angst, kan det være et problem at komme ud af sengen om morgenen eller at stå over for fremmede, når de går ind i en butik. De har mistet evnen til at træffe beslutning, sætte mål for sig selv og handle.
Det er det, vi prøver at få dem til at genlære. Vi kalder det mestring,” fortæller Nicolaj Faber i artiklen.
Lise Olesen og Susanne Hviid er instruktører på kurset I Solrød. Som de fleste andre lær-at-tackle instruktører har de personligt førstehåndskendskab til angst og depression.
”Når de selv har lidt af disse problemer, kan instruktører relaterer sig meget bedre til kursisterne, og de fungerer som rollemodeller på en måde, som professionelle aldrig vil kunne,” siger Nicolaj Faber.
Det bekræfter en anden af Solrød-kursisterne, Karina:
”Dette kursus er helt anderledes, fordi instruktørerne selv er som patienter. For nogle år siden deltog jeg i et kursus på et psykiatrisk hospital. Det var en uddannet psykolog, som underviste i samme slags redskaber som det her kursus, kognitive metoder. Men han havde ikke nogle fornemmelse for vores situation og vores problemer. Der var distance mellem ham og os.
Lise og Susanne er anderledes. De ved instinktivt hvad jeg tænker og føler. Vi er på bølgelængde. Jeg behøver ikke forklare så meget.”

Elm – tema
- Adult education increases mental wellbeing
- Patients or students? It can make a difference
- Psychotherapy: Science, courage, trust and art
- Out of inner prisons - teaching yoga in women’s prison for six months
- India’s hidden mental health problem