Verdensmål uden voksenuddannelse
”Uddannelse har sit eget verdensmål, der taler for livslang læring, men der har ikke været plads til voksenuddannelse,” sagde Katarina Popovic på EAEA’s årsmøde. Hun lagde et meget kritisk blik på Verdensmålene, men sluttede med et ”alligevel”.
"UNESCO og de store fonde fokuserer alene på børn," sagde Katarina Popovic til deltagerne i EAEA's årsmøde i København.
”Uddannelse er den røde tråd i gennemførelsen af alle 17 verdensmål, og Verdensmål 4 går ud på at sikre inkluderende og lige kvalitetsuddannelse og fremme livslang læring for alle. Så langt har vi vundet, men vi tabte alligevel, da verdensmålene blev formuleret, for der står ikke et eneste ord om voksenuddannelse,” sagde Katarina Popovic i en tale til EAEA’s årsmøde.
Katarina Popovic er generalsekretær i International Council for Adult Education og tidligere bestyrelsesmedlem i EAEA. Til daglig arbejder for at fremme voksenuddannelsen i globale organisationer, ikke mindst i FN-systemet.
Fokus er på børn
”Det er ikke tilfældigt, at det mangler. De internationale organisationers fokus er et andet sted. Faktisk ser det ud til, at implementeringen af Verdensmål 4 bliver endnu snævrere, udelukkende med opmærksomhed på børn. Det gælder FN’s uddannelsesorganisation UNESCO, men det gælder også de globale milliard dollars fonde på området,” tilføjede Katarina Popovic.
Det fandt hun grotesk i lyset af, at UNESCO har målt antallet af analfabeter i verden til 758 millioner, og at UNESCO vurderer, at der findes 3 milliarder funktionelle analfabeter, dvs de kan ikke klare hverdags- og arbejdsopgaver, som kræver læsekompetencer ud over det helt basale.
Verdensmålenes begrænsning
Katarina Popovic fremlagde også en mere generel, men markant problematisering af Verdensmålene:
”Alle regeringer har tilsluttet sig målene, men de skal ikke stå til regnskab for deres resultater. Der er ikke redskaber, der kan fastholde landene på deres forpligtelser. Landenes indsats overvåges og registreres, men FN gør intet for at sikre implementeringen af målene. Det er ikke indbygget i aftalen,” sagde hun
Hun kritiserede også den ensidige vægt på kvantitative, statistiske målinger, og hun påpegede, at man ser helt bort fra de globale politiske og økonomiske magtforhold, der ofte står i vejen for at virkeliggøre målene.
”Hvad kan vi gøre ved det? Ikke meget, fordi civilsamfundsorganisationerne har meget lille indflydelse i FN-systemet. Vi bliver – som regel – tolererede, men ikke inviterede. Når vi er med ved bordet, har vi svært ved at hamle op med de magtfulde erhvervsvirksomheder,” sagde hun.
Skal vi glemme Verdensmålene?
På det tidspunkt i oplægget forventede de fleste blandt publikum nok, at Katarina Popovic ville anbefale EAEA og andre civilsamfundsorganisationer at glemme Verdensmålene og beskæftige sig med noget andet. Men det gjorde hun ikke.
I stedet præsenterede hun en række argumenter for, hvorfor vi stadig har brug for FN og Verdensmålene:
- De danner rammen for realiseringen af menneskerettigheder og FN-principper
- En fælles vision er vigtig
- De kan være et pejlemærke for nationale politiker
- De kan være et redskab for kampagnearbejde på nationalt plan
- De kan bruges til at minde regeringer om deres ansvar
- De kan danne grundlag for samarbejde og dermed hurtigere udvikling
- FN er det eneste multilaterale ”rum”
Og sidst, men ikke mindst, stillede Katarina Popovic det retoriske spørgsmål:
”Findes der nogen bedre mulighed?”
Med henvisning til denne virksomhed, der hævder, at it kan løse verdens kompetenceproblemer på 3 minutter, ironiserede Katarina Popovic over de mange useriøse kvick-fix løsninger på klodens problemer med analfabetisme og utilstrækkelige kompetencer.
