Ildsjæle skaber underværker

Ildsjæle skaber underværker

Redaktionel dato: 24. februar 2021

Ildsjæle kan søge om støtte til at føre gode projektidéer ud i livet. Med 42 mio. kr. fra Realdania i ryggen hjælper projekt Underværker frivillighedsprojekter videre.

INSP! er et medborgerhus i Roskilde. De har modtaget støtte fra Underværker til at gøre det gamle slagteri mere egnet til

INSP! er et medborgerhus i Roskilde. De har modtaget støtte fra Underværker til at gøre det gamle slagteri mere egnet til

Underværker er en kampagne, der hjælper ildsjæle med at gøre projektdrømme i det byggede miljø til virkelighed. Har du en god idé til et projekt, som skaber nye rammer for fællesskaber, kan du også byde ind.

Formålet med Underværker er at støtte ildsjæle, der arbejder med det byggede miljø til gavn for lokalsamfundet. Gennem kampagnen ønsker vi at sænke barrieren mellem ildsjælenes gode idéer og de færdige, realiserede projekter. Kampagnen kan gøre den lokale og gode idé, der knytter sig til det byggede miljø, til virkelighed.

Byhaver og udekøkkener

Nogle gange fører ildsjælenes engagement og foretagsomhed til nye bæredygtige løsninger, byhaver, mobile udekøkkener eller containerbyer. Andre gange til projekter med fokus på bevaring og formidling af den lokale bygningsarv.

Andre gange igen er det eksisterende bygninger eller steder, som bliver genopfundet til helt nye formål. Fælles er, at ildsjælenes arbejde bidrager til nye og bedre rammer for frivillige aktiviteter, der skaber sammenhold, fællesskaber og levedygtige lokalsamfund.

Næste ansøgningsfrist er den 20. april 2021 kl. 12.

 

 

 

 

 

Projekt Underværker

  • Se eksempler på støttemodtagernes projekter
  • Læs retningslinjerne for støtten
  • Find ansøgningsskema