NY DATO: Kom med, når vi i DFS inviterer til medlemsmøde d. 2. februar 2026 kl. 14-16 med fokus på at skabe folkeoplysning for flere. Alle interesserede er velkomne. Deltagelse kræver tilmelding.
Hvordan kan flere få glæde af folkeoplysende fællesskaber, og hvordan kan vi lykkes med at arbejde med en mere mangfoldig deltagerskare?
Det har vi fokus på til DFS' kommende medlemsmøde mandag d. 2. februar kl. 14-16 på Vartov i København, hvor vi drøfter gode metoder og erfaringer i arbejdet med at få flere ind i folkeoplysende fællesskaber.
På dagen får du bl.a. inspiration fra nogle af DFS' medlemsorganisationer, der på forskellig vis arbejder med aktiviteter for målgrupper, der ofte ikke deltager. Derudover bliver der tid til at hilse på og netværke.
Arrangementet er målrettet DFS’ medlemmer og deres medlemmer, men øvrige folkeoplysende foreninger og andre interesserede er også mere end velkomne til at deltage.
Program
Kl. 14.00: Velkomst v/ Per Paludan Hansen, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd
Kl. 14.10: Hvordan stærke partnerskaber, aktivt medborgerskab og et Community Board kan bidrage til at engagere nye målgrupper.
- Oplæg v. Lærke Vindahl, Head of Learning and Community, ARKEN Museum for Samtidskunst
Kl. 14.50: Mød to medlemsorganisationer, der på forskelligvis arbejder med at åbne folkeoplysende fællesskaber for målgrupper, der ofte ikke deltager:
- FOF samarbejder med kommuner om aktiviteter, der skaber glæde og fællesskab for både seniorer og sårbare unge.Oplæg v. Marie Stockmarr, kommune- og partnerskabskonsulent, FOF’s Landssekretariat
- Efterskolerne arbejder for at udvide deres elevgrundlag og tage et større socialt ansvar
Oplæg v. Lene Bruun, projektleder for “En efterskolevej til alle” i Efterskoleforeningen
Kl. 15.50: Fælles opsamling
Kl. 16.00: Afslutning og netværk
Praktisk
Dato: Mandag d. 2. februar 2026
Tid: Klokken 14-16
Sted: Vartov - lokalet 'Grundtvig' på Farvergade 27, 1463 København
Pris: Det er gratis at deltage. Tilmelding påkrævet
Målgruppe: DFS-medlemmer og lokale folkeoplysende skoler og foreninger
Arrangør: DFS