Webinar: Folkeoplysning i kommunerne

Webinar: Folkeoplysning i kommunerne

Arrangementsdato: 20. august 2025

Kom med til webinar om Vifos store undersøgelse af folkeoplysningen i kommunerne. Den 20. august kan du få et overblik over, hvordan de danske kommuner arbejder med folkeoplysningsområdet, når Videncenter for Folkeoplysning inviterer til webinar om resultaterne fra deres undersøgelse 'Folkeoplysningen i kommunerne'.

Vifos nyeste udgivelse af "Folkeoplysningen i kommunerne," udkommer til august. Det er det tredje gang Vifo kigger dybt ned i kommunernes arbejde med folkeoplysningsområdet og ser nærmere på omfanget og karakteren af de folkeoplysende aktiviteter, fordelingen af den økonomiske støtte samt de øvrige kommunale rammer og procedurer inden for både den folkeoplysende voksenundervisning og det folkeoplysende foreningsarbejde.

Undersøgelsen omfatter desuden tværgående temaer som eksempelvis udviklingsarbejde på området og de lovpligtige § 35, stk. 2-udvalg og deres rolle.

På webinaret kan du derfor høre mere om de overordnede resultater fra undersøgelsen, og hvordan området har udviklet sig sammenlignet med de tidligere undersøgelser fra 2017 og 2021.

Praktisk

Dato: 20. august 2025

Tid: 13-14.30

Tilmeldingsfrist: 18. august klokken 12

Arrangør: Videnscenter for Folkeoplysning