Hvad er folkeoplysning?

Hvad er folkeoplysning?

Redaktionel dato: 17. april 2020

Sætter livserfaringer på spil

Der er brug for, at folkeoplysningen rejser debatter og engagerer sig i at få borgere til at tage stilling og handle, samtidig med, at den selv går i spidsen for debatten. Folkeoplysning er en af de vigtigste dannelsesarenaer, vi har i samfundet. Den er en idé og praksis, som er særligt udbredt i Danmark og i Norden i øvrigt. Folkeoplysning er flervejs-oplysning; den bruger deltagernes livserfaringer og sætter dem i spil.

Det er folkeoplysningens kerneopgave at give mennesker redskaber til at begå sig i den tid og det samfund, de lever i, så den enkelte ikke bliver en passiv tilskuer til tilværelsen, men er i stand til aktivt at leve i et moderne samfund. Det er helt centralt for folkeoplysende aktiviteter, at de altid foregår i et fællesskab, og at det levende ord og den demokratiske samtale er en del af aktiviteten.

Folkeoplysende aktiviteter bygger på den enkelte deltagers lyst til at deltage aktivt, til at blive klogere og til at være en del af et folkeoplysende fællesskab. Folkeoplysning kommer ikke bare den enkelte til gode, men også fællesskabet og samfundet. Gennem deltagelse i folkeoplysende aktiviteter bidrager borgerne nemlig både til den tolerance og forståelse, som er afgørende for et velfungerende fællesskab, og til at forholde sig til de rettigheder og den indflydelse, man som borger har i et demokratisk samfund. Med andre ord bidrager folkeoplysning til, at borgeren bliver en handlingsorienteret samfundsborger, der står på egne, mere solide ben.

Fordi folkeoplysning er en dynamisk størrelse, der er i bestandig udvikling og som afspejler det samfund, den fungerer i, er den både som idé og praksis et vigtigt bidrag til at skabe sammenhæng i en hastigt forandrende verden.

Det er og bør altid være folkeoplysningens præmis og udgangspunkt, at den på samme tid evner at holde fast i sine rødder og sin identitet og at være tilpasningsdygtig. På den måde reflekteres samfundsudviklingen gennem folkeoplysning, og folkeoplysning kan – når den er skarpest og mest kontant – være med til at sætte nye dagsordener i samfundsdebatten.

Videoer

Fem bud på folkeoplysning i begyndelsen af det 21. århundrede

Vi sendte en praktikant og hendes veninde ud på gaden og på besøg på fire folkeoplysende skoler og foreninger for at finde ud af, hvad folkeoplysning er i dag.

Her er de svar, de stødte på.

Fem bud på folkeoplysning i begyndelsen af det 21. århundrede