Udlændinge skal ikke længere betale gebyr for at lære dansk. Det er et positivt resultat for folkeoplysningen i finanslovsforliget. Forliget fastholder afskaffelsen af den årlige to procents besparelse på blandt andet højskoler, efterskoler og frie fagskoler.
Indtil juli 2018 var det gratis at lære dansk for udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde og studere. Så trådte loven om brugerbetaling i kraft. Det betød, at det koster op til 12.000 kroner at tage en danskuddannelse.
Loven, som blev vedtaget af den daværende regering sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, betød et drastisk fald i deltagere i dansk for udlændinge og mange fyringer på sprogskolerne. I april i år var faldet i deltagere oppe på 10.000.
Oplysningsforbundet AOF tilbyder sprogkurser. Det samme gør Dansk Flygtningehjælp, nogle kommuner samt private virksomheder.
Friskolerne
I regeringens oprindelige finanslovsforslag var der en besparelse fra 2021 på 300 mio. kr., svarende til 3.000 kr. pr. elev. ”Antallet af skoler med underskud risikerer at blive tredoblet, hvis vi bliver udsat for de her besparelser. Det siger sig selv, at selvejende institutioner med underskud ikke i længden er holdbart,« udtalte Peter Bendix Pedersen, der er formand for Dansk Friskoleforening, på det tidspunkt.
Allerede inden forhandlingerne med de andre partier gik i gang, opgav regeringen denne besparelse.
Omprioriteringsbidrag
Af størst betydning for folkeoplysningen er det, at forliget holder fast i den del af regeringens forslag, der betød, at det såkaldte omprioriteringsbidrag fjernes på undervisnings- og uddannelsesområdet, inkl. højskoler, efterskoler og frie fagskoler. Med forliget slipper hele kulturområdet også for denne besparelse på to procent hvert år.