Folkebibliotekernes fremtid

Folkebibliotekernes fremtid

Redaktionel dato: 24. april 2019

Er det bibliotekerne, der skal sikre folkeoplysningen et formidlings- og fordybelsesrum i en digital tid, som i vid udstrækning er domineret af internationale mediegiganter? Det spørgsmål sættes til debat på et møde i Vartov i København.

Folkebibliotekernes fremtid

Er det bibliotekerne, der skal sikre folkeoplysningen et formidlings- og fordybelsesrum i en digital tid, som i vid udstrækning er domineret af internationale mediegiganter? Det spøBibliotekerne er blandt de bærende piller under det danske demokrati, men de udfordres fra flere sider. Den stramme økonomi i landets kommuner er en af dem. En anden udfordring er digitaliseringen og de elektroniske mediegiganter, der truer med at overtage store dele af de formidlingsopgaver som bibliotekerne hidtil har stået for.
På den baggrund diskuteres i disse måneder spørgsmålet: Hvad skal bibliotekerne så være der for? Kommunernes Landsforening, Danmarks Biblioteksforening og Kulturministeriet overvejer, om loven om folkebiblioteker måske skal laves om.

Debatspørgsmål
Fire organisationer mener, at disse udfordringer fortjener en bred, offentlig debat. Det drejer sig om Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekarforbundet, Grundtvigsk Forum Vartov og Dansk Forfatterforening. De stiller blandt andet disse spørgsmål på dagsordenen:
• Hvordan kan vores biblioteker fortsætte med at fungere som rum for formidling og fordybelse?
• Hvem skal danne os selv og vores børn i fremtiden?
• Skal det være vores nationale institutioner eller skal vi overlade det til Amazon, Facebook og andre organisationer, hvor sproget er engelsk og målet profit?
• Hvorledes kan vi bevare demokratisk indflydelse over formidling af ny viden og litteratur, væsentlige tanker og kunstneriske oplevelser?
• Er det bibliotekerne, der skal sikre folkeoplysningen et formidlings- og fordybelsesrum i en digital tid
• Hvilken rolle bør folkebibliotekerne kort sagt have i fremtiden?

Debattører
De inviterede debattører er
• Gudrun Pedersen, chefredaktør, Dagbladet Ringkøbing-Skjern,
• Ahmad Mahmoud, maskinmester og debattør
• Troels Mylenberg, Studievært TV2
• Joachim Malling
• Repræsentanter fra de fire arrangørorganisationer.

Tid: 8. maj, kl. 10-15
Sted: Vartov Farvergade 27, København K
Tilmelding og nærmere oplysning: jv@vartov.dk