Hvordan styrker vi borgernes demokratiske immunforsvar mod fake news?

Hvordan styrker vi borgernes demokratiske immunforsvar mod fake news?

Redaktionel dato: 3. december 2019

DFS inviterer til workshop om civilsamfundets rolle i bekæmpelsen af fake news. Det sker på Civilsamfundets Fællesdag den 11. december.

Hvordan styrker vi borgernes demokratiske immunforsvar mod fake news?

Vincent Hendricks fra Center for Information og Boblestudier er moderator for den ene af de to workshops.

Vi oversvømmes af informationer og holdninger. Hvad er sandt, hvad er falsk, og hvad er bevidst misinformation? Det er overvældende for den enkelte at tage stilling til.

Det er baggrunden for den workshop, som DFS arrangerer sammen med Siri-kommissionen og Center for Information og Boblestudier. Workshoppen bliver gennemført to gange i løbet af Civilsamfundets Fællesdag den 11. december i DGI-byen i København

Civilsamfundets Fællesdag

Tid: Onsdag 11. december kl. 8.45-16.30
Sted: DGI-byen, CPH Conference (ved Københavns Hovedbanegård)
Pris: 995 kr. ekskl. moms
Gratis: Er du mellem 18 - 30 år? Tuborgfondet uddeler 200 pladser til unge

Mere om dagens program og tilmelding

Afsættet for workshoppen er erkendelsen af, at lovgivning og teknologiske barrierer ikke er nok til at beskytte os mod fake news. I sidste ende har vi kun borgernes teknologiske dannelse og kritiske sans.
For de kommende generationer er folkeskolen og forældrene løsningen. Men hvem ruster forældrene og andre voksne til at håndtere fake news? Er det en opgave for civilsamfundets organisationer? Kan de løfte opgaven? Hvilke værktøjer har de brug for?

Inspirationsindlæg

Debatten i workshoppen vil tage afsæt i indspark fra:

  • Thomas Albrechtsen, Common Consultancy og medlem af Siri-Kommissionen, giver eksempler på den fake news, vi risikerer at støde på i hverdagen
  • Mikkel Vinther, projektleder for Digitale Ambassadører og højskolelærer, fortæller om sine erfaringer med at hjælpe efterskoleelever og højskoleelever med at forstå og modstå fake news.
  • Marie Engberg Eiriksson, Udviklingskonsulent og Teamansvarlig, Gladsaxe Bibliotekerne; medlem af Biblioteksforeningens Meningsdannere, fortæller om bibliotekernes indsats mod fake news.
  • Moderator (formiddag): Vincent Hendriks, professor ved Center for Information og Boblestudier, KUA, medforfatter til LIKE, en forskningsbaseret undervisningsbog, som klæder gymnasie- og folkeskoleelever på til at undgå de digitale mediers mange faldgruber.
  • Moderator (eftermiddag): Camilla Mehlsen, medie- og uddannelsesrådgiver med speciale i medieadfærd og digital dannelse; medforfatter til LIKE, en forskningsbaseret undervisningsbog, som klæder gymnasie- og folkeskoleelever på til at undgå de digitale mediers mange faldgruber.