Mangfoldighed skaber dynamik

”Debatten om splittelse og polarisering er kørt skævt. For samfundet skaber forskellige holdninger og forskellige erfaringer dynamik og udvikling. Mangfoldighed kan være en gave.” Det skriver to politikere og DFS’ formand i en kronik.

”Mange danskere vil ikke være naboer med politiske modstandere eller med indvandrere. Det kan man for tiden læse og høre i medierne, som refererer til en ny undersøgelse fra Københavns Universitet. Endnu en historie om splittelse og polarisering.
For os er medievinklen på den undersøgelse et eksempel på, at debatten om splittelse og polarisering i 2019 tit kørte skævt. Virkeligheden er langt mere nuanceret. Med denne kronik vil vi give vores bidrag til, at den offentlige debat i 2020 i langt højere grad vil fokusere på alt det, vi har til fælles, og alle de fællesskaber der eksisterer rundt om i landet.”
Sådan indleder Anni Matthiesen, MF (V), Marianne Jelved, MF (R) og Per Paludan Hansen, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd i deres fælles kronik, som blev bragt i Kristeligt Dagblad den 3. januar

Læs hele kronikken ”Vi har brug for hinanden” på Kristeligt Dagblads hjemmeside

Vi skal møde hinanden
Forfatterne afviser ikke, at vi er forskellige og ofte uenige:
”Men uenighed og forskellighed behøver ikke føre til polarisering og splittelse. Mangfoldighed står ikke nødvendigvis i modsætning til sammenhængskraft.
Men det forudsætter en bred erkendelse af, at vi har brug for hinanden på tværs af forskelligheder og uenigheder. Sådan en erkendelse kan fremmes af medier, politikere og meningsdannere i øvrigt, men den opstår først og fremmest, hvis vi lærer hinanden af kende på tværs.”

Nytårsløfter
Kronikforfatterne er enige om, at det allerede sker i stor målestok i folkeoplysende skoler og foreninger og i andre dele af civilsamfundet. De konstaterer også, at der er også her er et uudnyttet potentiale, og de afslutter med hver deres nytårsløfter
”Som folkeoplysere vil vi arbejde for at sætte nye initiativer i gang, der kan appellere til alle dem, som ikke i dag finder vej til folkeoplysende skoler og foreninger.
Som politikere vil vi arbejde for, at folkeoplysende aktiviteter får de bedste mulige rammer og en rimelig finansiering, så deltagerbetalingen ikke forhindrer nogle i at deltage, og så der bliver økonomisk råderum til at eksperimentere med nye aktivitetsformer og nye mødesteder.”

Det sociale fællesskab
I kronikken citerer forfatterne Connie Wissing Larsen, der er daglig leder af Gigtforeningens Oplysningskreds i Thisted, fra et oplæg på Kulturmøde Mors
”Hos os er polarisering ikke et problem. Vores aftenskole samler på tværs af sociale, uddannelses og kulturelle forskelle. Her mødes lægen og elektrikeren, smeden og præsten, uanset om de interesserer sig for Bayreuth eller fodbold.
De kommer også for at bevæge sig og blive sundere, men de kommer lige så meget for at være en del af et socialt fællesskab – og for at lære af hinanden. Det kan sagtens være rengøringsassistenten, der fortæller lægen eller præsten noget, de ikke ved, fordi hun har en bedre motorik.”