Mimer har skabt et livskraftigt miljø for folkeoplysningsforskning
”Vi har etableret et mødested for forskere på tværs af fag, specialinteresser og læreanstalter. Mimer sikrer en stabilitet i folkeoplysningsforskningen i Sverige. Og vi samler forskere og praktikere,” fortæller postdoc Annika Pastuhov.
"Mimer vil arbejde mere målrettet i fremtiden med at opmuntre til forskningssamarbejder mellem netværksmedlemmerne,” fortæller Annika Pastuhov.
Annika Pastuhov kommer fra Finland, hvor hun har skrevet en afhandling om finsk folkeoplysning. Siden 2017 har hun arbejdet ved Mimer det nationale svenske program for folkeoplysningsforskning, fra 2018 som post.doc. Hun har deltaget i en nordiske forskerkonference om voksnes læring et seminar på DPU i Emdrup, hvor hun var med til at præsentere et nordisk projekt, som opbygger en database af forskere, der har beskæftiget sig med forskning i folkeoplysning i perioden 1998-2018.
Sverige i førertrøjen
Projektet dokumenterer, at der foregår væsentligt mere forskning i folkeoplysning i Sverige end i Norge, Finland og Danmark. Derfor bad vi Annika Pastuhov fortælle om Mimers betydning for denne forskning.
”Når jeg sammenligner med Finland, kan jeg se, at der er et mere livskraftigt miljø for folkeoplysningsforskning i Sverige, fordi Mimer har været med til at skabe en infrastruktur. Vi etablerer mødested for forskere på tværs af fag, specialinteresser og læreanstalter. Mimer sikrer en stabilitet omkring folkeoplysningsforskning, og vi synliggør den over for andre, f.eks. politikere og et bredere akademisk miljø,” siger Annika Pastuhov.
Hun mener også, at Mimer har været med til at slå begrebet folkeoplysning og tilknyttede termer fast i forskningsmiljøerne og gøre det til et forskningsfelt i Sverige at være folkeoplysningsforskere, som man kan være i dialog med..
”Fra Finland har jeg eksempler på, at forskere arbejder med f.eks. folkehøjskoler, men de har defineret deres tema som ledelse eller noget andet, ikke som folkeoplysning. Det gør mange forskere i Sverige” forklarer Annika Pastuhov.
Hvad er Mimer?
Mimer er svensk program, som har nationalt ansvar for at støtte og synliggøre folkeoplysningsforskning. Det sker gennem konferencer, seminarer og udgivelser for både forskere og praktikere
Mimer blev oprettet i 1990 på grundlag af en rrigsdansbeslutning og er tilknyttet Linköping Universitet.
Navnet Mimer er valgt efter den oldnordiske figur Mimer, der blev skildret som usædvanlig klog. I Mimers brønd var der viden om alt, der var sket og vil ske i verden.
Mimers opgave og arbejdsformer
• At styrke forskning om folkeoplysning i bred betydning uanset fag og, hvor i landet det foregår
• At opmuntre til en større mangfoldighed i forskningsperspektiverne på folkeoplysning
• At skabe og opretholde et netværk for og dialog mellem forskere og mellem forskere og interesserede praktikere
• At skabe mødesteder, som stimulerer til samarbejde og ny forskning
• At samarbejde med forskellige uddannelsesinstitutioner og folkeoplysningsorganisationer
• At arbejde for, at der udarbejdes forsknings og vidensoversigter om forskellige temaer
• At arbejde for nordiske og internationale kontakter og bidrag til Mimers arbejde
• At synliggøre Mimer og folkeoplysnigsforskningen digitalt, i medier og lokalt i forhold til både forskningsmiljøer og folkeoplysning samt den brede offentlighed og relevante politikere og myndigheder
• At gennemføre en kontinuerlig dialog om folkeoplysningsforskningen inden for relevante politikområder
• At synliggøre folkeoplysningsforskning i forhold til forskningsråd og andre bevilligende instanser.
Skaber Mimer konkrete samarbejder mellem forskere?
”Det vigtigste aspekt, forskerne kan få ud af netværket, er konferencerne, hvor de kan præsentere deres forskning for andre inden for feltet – og få kritik og kommentarer. Jeg tror, at det indirekte har skabt samarbejde mellem forskellige forskere. Men det er vores plan at arbejde mere målrettet i fremtiden med at opmuntre til forskningssamarbejder mellem netværksmedlemmerne,” lyder svaret.
Praktikerne kvalificerer forskningen
Mimer har også som formål at samle forskere og praktikere inden for folkeoplysning. Hvordan fungerer det?
”Ja, det lægger vi meget stor vægt på. Praktikerne kan bidrag med deres direkte viden om området. De kan præsentere ideer for forskerne eller levere en kritisk vinkel på forskernes ideer.
Kontakterne til praktikerne kan også gøre det lettere for forskere at få adgang til empirisk viden og kilder,” siger Annika Pastuhov og tilføjer, at hun selv er i gang med et forskningsprojekt, der involverer arbejderbevægelsens folkeoplysningsorganisationer.
Er det et særligt folkeoplysnings-forskningsfelt, som hitter nu i Sverige?
”Forskning i folkeoplysningen og migration og integration er nok et felt, der vokser i øjeblikket. Men derudover breder forskningen sig over mange forskellige spørgsmål, f.eks. historie, samfunds- og demokratiaspekter, kultur og folkeoplysning, folkehøjskolernes rolle og pædagogik.
