”I Aarhus lever mennesker med vidt forskellig etnisk, social, uddannelsesmæssig og holdningsmæssig baggrund side om side. Det er vigtigt, at folkeoplysningen skaber relationer på tværs af disse skillelinjer,” siger Torben Dreier. Dette er det femte indlæg i en debatserie om polarisering og sammenhængskraft.
Sammen med AGF inviterer vi flygtninge til fodbold på Aarhus Stadion. På den måde giver vi et lille skub til, at mennesker med forskellig baggrund møder hinanden. Når det ofte lykkes for os, er forklaringen, at FO-Aarhus bevidst opsøger samarbejde med andre aktører i byen.
Uden daglig berøring
Som i alle andre byer lever mennesker med vidt forskellig etnisk, social, uddannelsesmæssig og holdningsmæssig baggrund side om side i Aarhus. Men ofte har de ikke den store berøring med hinanden i det daglige.
Det er utrolig vigtigt, at vi, folkeoplysningen, og mange andre får skabt relationer og dialog på tværs af disse skillelinjer. Ellers risikerer vi, at polariseringen vil tage til, og at vi bliver endnu mere splittede og fragmenterede, end vi allerede er.
For alle, der har lyst
For FO Aarhus er det en integreret del af vores aktiviteter at skabe rammer for, at mennesker på tværs af forskelle møder hinanden. Det gælder f.eks., når vi sammen med AGF inviterer flygtninge til fodbold på Aarhus Stadion, eller når vi arrangerer offentlige debatmøder sammen med Aarhus Stiftstidende. Her og i andre forskellige møder og aktiviteter får vi sat ansigt på hinanden på tværs af de vante grupperinger.
Det er et grundelement i folkeoplysningen, at kurser og andre aktiviteter er åbne for alle, der har lyst. Men det er ikke altid, at det lykkes at samle på tværs af generationer, sociale forhold og holdninger.
Partnerskaber fører til mangfoldighed
I FO Aarhus har det i 25 år været en høj prioritet at etablere undervisning, debat, projekter og fleksible tilrettelæggelsesformer sammen med mange forskellige partnere. Det har ofte været i netværk, som traditionelt ikke er forbundet med folkeoplysning, men det er altid endt med at have en meget stor andel af folkeoplysning i sig.
Når man arbejder i den slags netværk, kommer aktiviteterne til at omfatte grupper og mennesker, som folkeoplysningen normalt har svært ved at nå. På denne måde kan og skal folkeoplysningen hele tiden genopfinde sig selv i nye samarbejdskonstellationer og former.
Hvis folkeoplysningen løbende kan engagere og begejstre, flytte holdninger og skabe nyt og derigennem sætte spor i samfundet, så vil vi også kunne samle mennesker, der ikke ligner hinanden. Med vores værdier, vores menneskesyn og vores organisatoriske knowhow har vi i folkeoplysningen rigtig gode muligheder for at sætte vores fingeraftryk på sådan en udvikling. Så også på det område er jeg optimist.
Torben Dreier er skoleleder i oplysningsforbundet FO Aarhus.
• Historien om en dybt splittet befolkning i Danmark er overdrevet
• Mennesker med vidt forskellig baggrund lever side om side rundt om i landet
• Mangfoldighed er en styrke, når vi mødes på tværs af forskelle
• Folkeoplysning skaber rum for disse møder
Læs mere om DFS’ syn på polarisering og sammenhængskraft
Vi har bedt en række samfundsdebattører, folkeoplysere og deltagere i folkeoplysning give deres perspektiv. Her på siden kan du læse et af debatindlæggene.
Læs de øvrige debatindlæg