Seneste nyheder
Sønderjylland Fortæller vil skal skabe møder mellem mennesker på tværs af grænselandet. Samarbejdet inviterer borgerne i området til at være deltagere eller fortælleværter.
Fem gang i maj og juni mødes 20 mennesker fra grænselandet på tværs af generationer til online fortællemøder. Det har fået betegnelsen Sønderjylland Fortæller.
Ved fortællemøderne deler deltagerne personlige fortællinger om afgørende øjeblikket i livet og om det liv, der leves i grænselandet.
Bag Sønderjylland Fortæller står Grænseforeningen og Danmark Fortæller (Dansk Folkeoplysnings Samråd og Nordic School of Arts and Health). Projektet får støtte fra Nordea Fonden.
Samarbejdet inviterer alle i området til at deltage. Det kræver ingen forudsætninger blot adgang til en computer/tablet med kamera og lyd. Se mere om tilmelding i boksen.
Deltag i fortællemøderne
Fortællemøderne foregår på Zoom kl. 16.30-18:00 på følgende datoer:
- mandag 3. maj
- mandag 10. maj
- mandag 17. maj
- mandag 24. maj
- torsdag den 3. juni
Tilmelding og mere info: info@Nordicsah.com
Bliv fortællevært
Derudover har Sønderjylland Fortæller en særlig invitation til dem, der vil lære at være fortællevært. Tilbuddet ser sådan ud:
- Lær at facilitere fysiske og virtuelle fortællemøder, hvor mennesker fra grænselandet deler personlige fortællinger om afgørende øjeblikke i livet, yndlingssteder i grænselandet o.a.
- Som fortællevært på Sønderjylland Fortæller hjælper du med til at skabe møder mellem mennesker på tværs af grænselandet og udbrede personlige fortællinger om det liv der leves i grænseområdet.
- Du bliver uddannet som fortællevært via et kursus d. 26. april kl. 16:30-18:00 samt ved at deltage som fortællevært på 5 online fortællemøder.
Tilmelding og mere info: info@Nordicsah.com
Mere om Danmark Fortæller
Danmark Fortæller har bragt mennesker sammen siden de første corona-restriktioner og lavet fortællemøder for Nørrebro Teater og Nationalmuseet.