En fælles forståelse for dannelse i Europa

I Danmark skal vi huske, at faglig viden ikke er i modsætning til dannelse, men indgår i vores tradition for folkeoplysning. I det meste af Europa er det de andre aspekter af begrebet, der vækker interesse. Lene Andersen fortæller om arbejdet med at skabe en fælleseuropæisk forståelse for dannelse.

Lene Andersen (Foto: Jakob Boserup)

”I fortællingen om folkeoplysning er den faglige viden skubbet ud på et sidespor. Men det er synd, at dannelse og folkeoplysning bliver sat i modsætning til konkret viden,” siger Lene Andersen, som har udarbejdet et konceptpapir med titlen ”Hvad er dannelse? Og hvordan relaterer det sig til voksenuddannelse?” til et europæisk samarbejdsprojekt.

I papiret gennemgår Lene Andersen fire aspekter i dannelse, eller Bildung, som er blevet til det fælleseuropæiske ord:

1. Overførbar viden og forståelse
2. Ikke-overførbar viden og forståelse (det moralske og følelsesmæssige)
3. Udvidelse af individets ansvarsfølelse
4. ”Empowerment” som borger/folkelig dannelse

Bruttonationalprodukt og datasporing

”Man bliver nødt til at have en basal viden for at kunne forstå de samfund, man lever i. Hvad er bruttonationalproduktet? Hvem er regeringen? Hvor ligger Afghanistan?”

Lene Andersen henviser også til den teknologiske udvikling.

”Den har gjort det endnu vigtigere. Hvordan booker jeg en togbillet, hvordan slår jeg Google-sporing fra og hvordan gennemskuer jeg, hvad der er solid faglig viden om vaccine, og hvad der vrøvl.? Hvis man ikke kan det, er man ikke fri.

I Danmark tager uddannelsessystemet sig i høj grad af denne opgave, men ikke for alle aldersgrupper

”Hvor går den 35-årige hen for at opnå ny viden, der går ud over sprogundervisning og hobby,” spørger Lene Andersen retorisk.

Dannelse kræver udfordring

Men der også et andet element af dannelse, som bør styrkes i Danmark.

”Vi lever i for høj grad i bobler sammen med mennesker, der mener det samme og har samme livsvilkår. Vi har brug for at blive udfordrede ved at møde helt andre mennesker,” siger hun.

Følelser og fællesskab

Lene Andersen har allerede haft lejlighed til at præsentere sit oplæg om dannelse for samarbejdspartnerne i det EU-støttede projekt Bildung. I de fleste andre europæiske lande er begrebet nyt.

”Dannelse er ikke indtænkt i undervisning og uddannelse. Man har ikke en hel sektor, der beskæftiger sig med det, som folkeoplysningen i Danmark.
Uddannelsessystemerne i de fleste europæiske lande handler kun om det, der kan måles og vejes, om den faglige viden – og så måske viden, der knytter sig til hobbyinteresser.

Undervisere og andre med pædagogisk viden kender godt de forskellige andre aspekter af dannelse. Det kan være at inddrage moral, følelser og kunst. Det kan også være at gøre borgerne i stand til at blive en del af et fællesskab, til at indgå i samfundet og påvirke og ændre det. Det er et element, som jeg desværre kun har et engelsk udtryk for, empowerment.”

Begrebet som værktøj

Mange rundt om i Europa med pædagogisk uddannelse eller praksis har arbejdet på at få den slags aspekter ind voksenundervisningen.

”Men vi manglede dette begreb for det, siger de, når de har læst mit papir,” fortæller Lene Andersen.

Lene Andersen er helt bevidst om, at dannelse kan været et meget uhåndterligt begreb, og at man kan rode sig ud i meget lange, snørklede forklaringer. Hensigten med oplægget er at præsentere dannelse i sine forskellige aspekter med på en overskuelig måde med figurer og modeller, så man kan diskutere det med en ”nybegynder”.

”Den meget positive modtagelse, jeg indtil nu har fået, tyder på, at det fungerer,” slutter Lene Andersen.

Dannelsesrosen - illustration fra konceptpapiret.