Økonomi og lovgivning hæmmer de voksenpædagogiske miljøer

Hvordan har de voksenpædagogiske læringsmiljøer det på tværs af landets FVU-udbydere? Det sætter en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fokus på. 

Med et bredt forankret politisk ønske om at styrke især kortuddannedes deltagelse i VEU, falder EVA’s undersøgelse på et tørt sted.

Af Sofie Nymand Ammundsen, analysekonsulent i DFS

Hvert år får flere tusind mennesker styrket deres basale færdigheder via den forberedende voksenundervisning, FVU, der udbydes af oplysningsforbund, daghøjskoler, VUC, sprogcentre og erhvervsskoler.

Og det med god grund. Over 400.000 voksne danskere har nemlig grundlæggende problemer med at læse, skrive og regne (VIVE 2022). Derfor er det helt essentielt, at vi som samfund får styrket målgruppens færdigheder – bl.a. ved at udvikle og understøtte stærke og motiverende læringsrum.

EVA’s nye undersøgelse kaster – for første gang – et samlet blik på disse motiverende læringsrum, de såkaldte ’voksenpædagogiske miljøer’, på tværs af FVU-udbydere over hele landet.

Hvad kendetegner voksenpædagogiske læringsmiljøer?

Tidligere forskning og undersøgelser viser, at voksenpædagogiske læringsmiljøer har en stor betydning for deltagernes engagement og motivation. Jo højere kvaliteten er, jo mere øges deltagerens lyst til undervisning og uddannelse.  

Derfor tager EVA’s nye undersøgelse tager nu fat på, hvad der skal til for netop at styrke kvaliteten af de voksenpædagogiske miljøer og derved øge voksnes motivation for at deltage i voksenundervisning.

I undersøgelsen forstås voksenpædagogiske miljøer af høj kvalitet som læringsmiljøer, der bidrager til voksnes læring og motivation. Det kan fx være fleksibel tilrettelagt undervisning, der tager hensyn til de voksnes livssituation, kompetencer og faglige erfaringer.

Herudover handler det om at have et særligt blik for de voksnes behov – fx med hensyn til variation i arbejdsformer, differentieret undervisning og feedback.

Tre ud af fem utilfredse med lovgivningsmæssige rammer

Undersøgelsen viser, at mange FVU-udbydere formår at skabe voksenpædagogiske miljøer af høj kvalitet, der tager særligt hensyn til de voksnes forudsætninger, vilkår og muligheder.

I evalueringen vurderer 8 ud af 10 ledere og lærere på FVU, at læringsmiljøet i høj eller nogen grad har fokus på voksenpædagogik, og 85 procent mener, at de har voksenpædagogisk miljø af høj kvalitet.

Men undersøgelsen viser samtidig, at udbyderne bliver hæmmet af lovgivningsmæssige og økonomiske rammer.

Når man dykker ned i tallene, ser man, at tre ud af fem af de adspurgte lærere og ledere i undersøgelsen oplever, at de lovgivningsmæssige rammer er dårlige eller mindre gode ift. at kunne tilbyde et voksenpædagogisk miljø af høj kvalitet.

Tendensen ses tydeligst hos lærere og ledere på oplysningsforbund/daghøjskoler, hvor hele 75 pct. vurderer, at de lovgivningsmæssige rammer enten er dårlige eller mindre gode.

I forlængelse af dette anbefaler EVA bl.a., at man fra politisk side adresserer den uoverensstemmelse der ligger mellem FVU-bekendtgørelsens fokus på skriftlighed i FVU-kurserne og på den anden side det forhold, at en meget stor del af deltagerne på FVU har brug for at styrke generelle dansksproglige færdigheder snarere end specifikke skriftsproglige færdigheder. Dette skal ses i lyset af, at størstedelen af deltagerne ikke har dansk som modersmål (75 pct.).

Denne anbefaling bakkes i øvrigt op af Reformkommissionens rapport fra april 2022 ”Nye Reformveje 1”, hvor det anbefales, at FVU udvides med særskilte tilbud for at imødekomme tosprogedes særlige behov.

DFS er meget enig i, at der skal ses på lovgivning og tilhørende praksis og foreslår bl.a., at det nuværende FVU-tilbud bør suppleres med eller flere nye FVU-start-trin, hvor der er lavere krav til danskfærdigheder for tosprogede. Det vil hjælpe de tosprogede, som har svage danskfærdigheder, bedre på vej mod uddannelse og arbejde. 

En ud af to utilfredse med økonomiske rammer

Men det er ikke kun lovgivningen, der hæmmer udviklingen. De stramme økonomiske rammer på FVU-området har også en negativ indflydelse, når man gerne vil udvikle voksenpædagogiske miljøer af høj kvalitet.  

Ud af de adspurgte lærere og ledere oplever over halvdelen de økonomiske rammer som dårlige eller mindre gode. Økonomien skaber bl.a. udfordringer med store hold og uhensigtsmæssig sammenlæsning af hold på tværs af forskellige niveauer.

Over halvdelen af respondenterne svarer, at 76-100 % af deres FVU-hold samlæses med deltagere fra forskellige trin eller fag, samtidig med at undersøgelsen peger på, at mere samlæsning hænger sammen med mindre varierende arbejdsformer i undervisning.

EVA anbefaler derfor, at de økonomiske rammer for udbuddet af FVU genovervejes med henblik på at kunne danne hold af en tilpas størrelse og homogenitet, som er hensigtsmæssige ud fra både økonomiske og pædagogiske hensyn.

DFS bakker op om anbefalingen og foreslår i den forbindelse, at tidsrammerne for de enkelte FVU-trin udvides. Derudover mener DFS, at der bør indføres et mere fleksibelt tilskudssystem med tillægstaxameter, så det bliver økonomisk muligt at udbyde FVU på mindre hold.