Folkeoplysningens fremtid er fleksibel

Fleksibel tilmelding til yoga-kurser, når det passer i kursisternes travle kalendere. Det er hverdag i aftenskolen FOKUS Folkeoplysning i Aalborg. Og det er fremtiden for en større del af folkeoplysningen, hvis man spørger direktøren for Fokus Folkeoplysning, Bjørn Salling.

FOKUS Folkeoplysning har op mod 15.000 kursister om året.

Af Frederik Thorkild Bjerglund Madirazza

I ’FOKUS Folkeoplysning’ i Aalborg er fleksibilitet et nøgleord. Aftenskolen udbyder yoga, keramik, sprog og en lang række andre kurser til travle storbymennesker, der gerne vil gå til aftenskoleaktiviteter, når det passer ind i deres hverdag.

Og den fleksible tilgang bør være et mål for fremtidens aftenskoler, hvis man spørger direktør for FOKUS Folkeoplysning, Bjørn Salling:

”Vores brugerundersøgelser viser, at der er en stor efterspørgsel efter mere fleksibilitet. Derfor prøver vi at forme vores aftenskoletilbud, så de passer til kursisternes behov. Det er et vigtigt element, hvis man vil drive en succesfuld aftenskole. Og jeg tror kun, at behovet vil blive større i de kommende år.”

Familiernes travle hverdag

FOKUS Folkeoplysning har etableret tre aftenskolecentre; ’Kulturklubben’, ’Fokus fitness’ og ’Yoga-huset’. De fungerer som et supplement til aftenskolens almene hold, hvor man binder sig for en længerevarende kursusrække.

Når kursisterne bliver medlem af et af tre centre, kan de frit vælge mellem forskellige aktiviteter, ugedage og tidspunkter alt efter behov. Kursisterne binder sig kun økonomisk for en måned af gangen, når de melder sig ind.

Ifølge Bjørn Salling er fleksibiliteten især attraktiv for de yngre borgere i Aalborg:

”Den fleksible tilgang gør, at vi har rigtig godt fat i de unge og især kvinder med mindre børn. Det passer godt ind i deres travle hverdag, hvor familien fylder meget.”

Folkelysningsloven begrænser fleksibiliteten

Folkeoplysningsloven giver mulighed for, at aftenskoler kan afsætte op til 40 pct. af deres tilskud til aktiviteter på hold med fleksible tilrettelæggelsesformer – herunder også digitale aktiviteter.

Undersøgelser fra Videncenter for Folkeoplysning, Vifo, viser dog, at de fleksible tilrettelæggelsesformer er meget lidt udbredte. Det er kun 11 pct. af aftenskolerne, der benytter muligheden. Langt størstedelen af aktiviteten foregår i Aalborg og Aarhus Kommune.

Ifølge Vifo skyldes det bl.a., at næsten hver femte aftenskole synes, at det er uklart, hvilke aktiviteter der kan kategoriseres som fleksibelt tilrettelagt.

Bjørn Salling peger imidlertid på en anden og større udfordring:

”Kravet om, at aftenskoler skal udbyde mindst 60 pct. almen - parallelt med de fleksibelt tilrettelagte aktiviteter - er den primære grund til, at de fleksible kurser ikke er mere udbredte. Kravet begrænser virkelysten til at tænke folkeoplysning på nye måder. Derfor håber jeg, at kravet bliver fjernet i en eventuel kommende ændring af folkeoplysningsloven.”

Fleksibel tilrettelæggelse i fremtiden

DFS arbejder for, at aftenskolerne får bedre mulighed for at udbyde fleksibelt tilrettelagte aktiviteter med afsæt i de behov og borgerønsker, der er i deres lokalområde.

Målet er at gøre de fleksible tilrettelæggelsesformer mere brugbare for de foreninger og borgere, der vil opstarte nye og kreative aktiviteter – særligt i lyset af corona-krisen, hvor der har været et stort behov for fleksible og digitale fællesskaber.

Bjørn Salling er enig i, at der er et stort uudnyttet potentiale i de fleksible tilrettelæggelsesformer:

”En mere fleksibel folkeoplysning vil gøre os bedre i stand til at understøtte det offentlige, fx på sundhedsområdet, hvor vi står foran et kæmpe demografisk pres med stadigt flere ældre. Og den fleksible tilgang vil også give os bedre muligheder for at appellere til de unge, der kæmper med stress, angst og depression.”

Hvordan kommer man i gang?

Bjørn Salling erkender, at udbredelsen af de fleksible tilrettelæggelsesformer kræver velvillighed fra kommunerne. Og han har fuld forståelse for, at administrative og økonomiske usikkerheder kan hæmme aftenskolers lyst til at udbyde fleksible kurser.

Derfor appeller han også til, at særligt mindre aftenskoler rækker ud til andre folkeoplysende aktører, der har erfaring med at opstarte de fleksible tilrettelæggelsesformer:

”Der er en masse administrative og økonomiske forhindringer, som kan virke uoverskuelige, når man skal igang med den fleksible undervisning. Derfor er det vigtigt, at vi sparrer med hinanden og videndeler. Og så er det også en udbredt misforståelse, at man skal finde på noget helt nyt. Faktisk er det bedst at ”twiste” de aktiviteter, som man allerede udbyder, så de bliver lidt mere fleksible for kursisterne.”