Gode takter i nyt regeringsgrundlag

Gode takter i nyt regeringsgrundlag

Redaktionel dato: 15. december 2022

Danmarks nye SVM-regering har blik for civilsamfundet. I regeringsgrundlaget varsles der om en afbureaukratisering af foreningslivet. Og muligvis også en revision af folkeoplysningsloven.

Af Frederik Thorkild Bjerglund Madirazza

”Ansvar for Danmark”.

Det er navnet på det regeringsgrundlag, der sætter retningen for Danmarks nye regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – med Mette Frederiksen i spidsen som statsminister.  

Af teksten fremgår det blandt andet, at regeringen vil arbejde for et stærkt lokalt civilsamfund og kulturtilbud i hele landet, da det; ”(…) binder os sammen på tværs af landet og i lokalsamfund.”

Som et delelement i den ambition vil regeringen arbejde for, at de frivillige foreninger ikke drukner i bureaukrati. Det skal for eksempel gøres lettere og billigere for foreninger at oprette og drive bankkonti.

Samtidig åbner regeringen op for at: ”reformere forældet lovgivning, rydde op i tilsandede strukturer og styrke kulturlivet i hele landet.” Som en del af dette arbejde vil regeringen blandt andet gennemføre en museumsreform. Det er uklart, om dette reformarbejde også vedrører Folkeoplysningsloven.

Et løft af kulturområdet

På det kulturelle område har regeringen også en ambition om at formulere en samlet kulturpolitik, der skal løfte kunsten og kulturens stilling i samfundet og sætte pejlemærker for de enkelte kunst- og kulturområder – herunder for: ”(…) kunstnerisk frihed, kulturarv, kvalitet, publikum, talentudvikling og eksport.”

Derudover vil regeringen nedsætte et råd, der skal afdække og diskutere, hvordan kunst og kultur kan bidrage til at løse tidens store kriser, herunder klimakrisen, naturkrisen, velfærdskrisen og trivselskrisen.

Endeligt vil regeringen gennemføre forsøg med kulturpas for de næsten 45.000 unge, der i dag hverken er i uddannelse eller job.

 

Syv nedslag i regeringsgrundlaget

Regeringen vil:

  • hjælpe foreningslivet ved at igangsætte initiativer, der styrker frivilligheden, hindrer og afvikler bureaukratiske byrder og sikrer fortsat stabile rammevilkår for det frivillige foreningsliv.
  • arbejde for at opkvalificere flere ufaglærte voksne gennem styrkede muligheder for opkvalificering og efteruddannelse gennem hele arbejdslivet.
  • give kommunerne bedre muligheder for at inddrage frivillige foreninger i velfærdssamfundet, så de f.eks. kommer til at spille en større rolle i skoler og på ældrecentre.
  • nedsætte en kommission for det gode børne- og ungdomsliv, der skal foreslå anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes, samt hvordan robusthed og myndiggørelse styrkes.
  • formulere en samlet og ambitiøs kulturpolitik, der skal løfte kunsten og kulturens stilling i samfundet og sætte pejlemærker for de enkelte kunst- og kulturområder, herunder for kunstnerisk frihed, kulturarv, kvalitet, publikum, talentudvikling og eksport.
  • gennemføre forsøg med kulturpas for de næsten 45.000 unge, der hverken er i uddannelse eller job.
  • arbejde for at styrke den demokratiske kontrol med tech-giganterne og skærpe ansvaret for sociale medier.

Fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering har også fokus på voksen- og efteruddannelsesområdet, hvor folkeoplysende skoler og foreninger i dag udbyder forberedende voksenundervisning, FVU, og ordblindeundervisning, OBU.  

I teksten fremgår det for eksempel, at: ”Regeringen vil arbejde for at opkvalificere flere ufaglærte voksne gennem styrkede muligheder for opkvalificering og efteruddannelse gennem hele arbejdslivet.”

Der bliver også skitseret en ambition om at etablere en ”uddannelseskonto”, som borgere kan trække på gennem hele livet. Her planlægger regeringen at nedsætte et ekspertudvalg, der skal bidrage med viden om barrierer for uddannelse gennem arbejdslivet.

DFS’ formand: Ambitiøst

DFS’ formand, Per Paludan Hansen, mener, det er et ”omfattende og ambitiøst” regeringsgrundlag:

”Jeg hæfter mig især ved, at regeringen har blik for den store betydning, som civilsamfundet, kulturen og foreningslivet har for sammenhængskraften på tværs af Danmark. I folkeoplysningen står vi for eksempel klar til at samarbejde med kommunerne om at inddrage de lokale foreninger i velfærdssamfundet, som regeringen lægger op til.

Samtidig er jeg tilfreds med regeringens fokus på opkvalificering og uddannelse af unge og voksne. Her har de folkeoplysende skoler og foreningers fleksible, dannende og trygge miljøer rigtig meget at bidrage med.”

DFS følger det politiske arbejde

Siden valgudskrivelsen har DFS arbejdet for, at en kommende regering skulle forpligte sig på at modernisere og afbureaukratisere folkeoplysningens rammevilkår.

Målet var – og er – at endnu flere folkeoplysende skoler og foreninger får mulighed for at skabe grønne, sunde, demokratiske og (ud)dannende fællesskaber over hele landet.

DFS vil nu følge, hvordan regeringsgrundlaget bliver udmøntet. Her vil vi have fokus på at spille de kvaliteter, der findes i de folkeoplysende organisationer, ind i det politiske arbejde. Og DFS vil fortsat arbejde for, at folkeoplysningens rammevilkår bliver moderniseret – og ikke kun afbureaukratiseret:

”Jeg ser frem til at hilse på den nye kulturminister, Jakob Engel-Schmidt, og takke for regeringens blik for civilsamfundet og foreningslivet. Jeg håber, at han kan bekræfte, at regeringens planlagte reformer af forældet lovgivning på kulturområdet også vedrører Folkeoplysningsloven. Der er akut brug for, at den bliver mere fleksibel og tillidsbåret”, slutter Per Paludan Hansen.