Lokal lobbyisme i de nye folkeoplysningsudvalg

Hvad kendetegner de forenings- og skolerepræsentanter, som formår at påvirke kommunalpolitikerne i kommunernes folkeoplysningsudvalg? Det fortæller Mogens Mulle Johansen om i dette interview med DFS. Han er medlem af byrådet og folkeoplysningsudvalget i Assens Kommune for SF.

Mogens Mulle Johansen

Af Frederikke Kaal

Kommunalvalget er nu veloverstået, og kommunernes mange udvalg skal snart konstitueres med nye folk på posterne. Hvorfor er det vigtigt for de folkeoplysende foreninger og aftenskoler at være en del af folkeoplysningsudvalgene i kommunerne?

Folkeoplysningsudvalget er foreningernes og skolernes adgang til at påvirke, hvordan kommunerne fordeler midlerne på folkeoplysningsområdet. Derfor er det langt fra ligegyldigt, hvem der sidder som repræsentant for foreningerne og skolerne i udvalget.

Det skal helst være nogen, der er interesserede i området, og som har lyst til at søge indflydelse. De personer har bedre muligheder for at påvirke, hvordan tilbuddene på folkeoplysningsområdet skal se ud i kommunen, og hvordan midlerne bliver prioriteret.

Indflydelse og sparring

Kommunerne skal formelt set bruge folkeoplysningsudvalgene til at sikre, at det folkeoplysende område får en såkaldt ’organiseret indflydelse’. Hvordan kommer det til udtryk i udvalgsarbejdet?

Folkeoplysningsudvalget har stor indflydelse på, hvordan kommunen anvender de midler, der er afsat til området. Der er selvfølgelig nogle økonomiske minimumskrav, som kommunerne skal leve op til.

Men når kommunen træffer beslutninger om at anvende midler, der ligger over minimumskravene, så bliver det ofte truffet i et tæt samarbejde mellem kommunalpolitikerne og folkeoplysningens repræsentanter i folkeoplysningsudvalget.

Derudover er der også mange andre samarbejder i regi af folkeoplysningsudvalget, hvor forenings- og skolerepræsentanterne kan opnå ny viden, der øger deres mulighed for at få indflydelse. Nogle folkeoplysningsudvalg nedsætter fx et kursusudvalg, som arrangerer kurser på tværs af foreningerne og skolerne. Her udveksler repræsentanterne gode ideer til, hvordan de kan forbedre forholdene for deres medlemmer og deltagere, og hvordan man fx søger tilskud og bevillinger fra fonde.

Og generelt set er folkeoplysningsudvalgene et godt sted at sparre med andre forenings- og skoleledere, så man kan blive klogere af hinandens erfaringer.

Vælg de rigtige

Der er stor forskel på, hvordan landets 98 kommuner inddrager folkeoplysningsudvalgene i deres arbejde. Hvad kan de folkeoplysende foreninger og aftenskoler selv gøre for at sikre, at de bliver inddraget i de politiske beslutninger?

For det første skal man stille sig til rådighed, når udvalget skal konstitueres, og når der indkaldes til udpegning af nye medlemmer. Det foregår typisk på et møde et par måneder efter kommunalvalget.

Og så skal man gøre sig nogle overvejelser om, hvem man stiller op til folkeoplysningsudvalget. Man skal vælge nogen, som har lyst til at være aktive og gøre en indsats i udvalget, og som interesserer sig for foreningslivet i et bredt perspektiv.

Derudover skal man være skarp på, hvordan man kan bidrage til kommunens overordnede politik. Kan man fx spille en rolle ift. at løse udfordringer med mental sundhed? Det er noget, som mange lokalpolitikere har fokus på post-corona, og her er folkeoplysningens meningsfulde fællesskaber jo oplagte at spille på banen. Disse overvejelser er nødvendige, hvis man har et mål om, at politikerne skal tildele flere penge til foreningerne og skolerne. 

Det tager tid

Hvad kendetegner de forenings- og skolerepræsentanter, der er bedst til at påvirke de politiske beslutninger og sikre at udvalgene bliver hørt?

De dygtigste repræsentanter har en stor viden om hele folkeoplysningsområdet i kommunen, og så forstår de, at de er en del af en større kommunal sammenhæng, hvor man ikke kun skal have fokus på sine egne snævre interesser. For når man ser sig selv som en del af et større folkeoplysnings- og fritidsområde i kommunen, så er lokalpolitikerne mere tilbøjelige til at lytte og handle på de forslag, som man kommer med.

Derudover skal man selvfølgelig også være i stand til at formidle sine synspunkter klart og tydeligt, når man får ordet. 

Men lokal lobbyisme tager også tid. De forenings- og skoleledere, som sidder i folkeoplysningsudvalget i Assens Kommune, har opbygget en stor rutine over mange år. De har en dyb viden om, hvordan området er bygget op, og hvilke ansøgningsmuligheder der er for at få støtte. Så det kræver, at man sætter sig godt ind i tingene, hvis ens holdning skal blive hørt som ny repræsentant for folkeoplysningen. 

Hvis man er fristet til at stille op til sit lokale folkeoplysningsudvalg. Hvad gør man så?

Alle foreninger og skoler modtager en besked om, hvornår der er opstillingsmøde til udvalget, så her skal man selvfølgelig deltage. Nogle af repræsentanterne udpeges af aftenskolerne og de amatørkulturelle foreninger, mens andre udpeges af idrætsforeningerne og af spejderne.

Derefter foregår valget af udvalgsmedlemmer inden for de enkelte områder, hvor aftenskolerne og de amatørkulturelle foreninger fx beslutter, hvilke af deres kandidater, der vælges ind, mens idrætsforeningerne udvælger blandt deres kandidater.