Seneste nyheder
Bliv klogere på borgerinddragelse og borgerting, når We Do Democracy tænder op under demokratiudviklingen til Folkeoplysningens Dag.
Af Frederik Thorkild Bjerglund Madirazza
Folkeoplysning under forandring. Det er temaet for ’Folkeoplysningens Dag’ den 6. oktober, hvor DFS sætter fokus på folkeoplysningens fremtid og essens i Kulturhus Bunkeren i Aarhus.
Her kan du bl.a. møde Zakia Elvang fra konsulenthuset, We Do Democracy, der er ekspert i demokratiudvikling og borgerinddragelse.
Vil du høre Zakias oplæg til Folkeoplysningens Dag?
På dagen vil hun give sit bud på, hvordan borgerinddragelse bidrager til at skabe demokratisk optimisme i en foreningsverden, der er under hastig forandring.
Zakia peger bl.a. på, at de såkaldte ’borgerting’ er vejen frem, hvis folkeoplysningen i endnu højere grad skal bidrage til at styrke demokratiet:
”Demokrati handler ikke kun om at stemme og om at være medlem i en forening. Der skal mere til. Og her er borgerinddragende processer som borgerting en oplagt løsning. Fx hvis man har en konflikt om placeringen af en vindmølle, eller hvis man er uenige om lukningen af den lokale skole. Det er den helt store tendens internationalt. Og vi kender det allerede fra Danmark med klimaborgertingene.”
Hvad er et borgerting?
”Borgerting – også kaldet borgersamlinger – er en borgerinddragende metode, der er velegnet til at involvere og engagere lokale borgere om debatter og handlingsfællesskaber – fx inden for bæredygtighed eller byudvikling.
Borgertingene består af borgere, der findes ved lodtrækning, og som dermed afspejler kommunernes eller lokalsamfundenes borgere på tværs af uddannelsesniveau, alder, køn og geografi mv.
Når deltagerne er udvalgt, får de fx til opgave at udvikle anbefalinger til lokale eller nationale tiltag, som politikere kan omsætte til konkrete handlinger eller lovgivning.”
Samhørighed på tværs af politiske fløje
Både coronakrisen og brugen af sociale medier har, ifølge Zakia Elvang, øget behovet at mødes i fysiske fællesskaber, hvor man møder andre mennesker, der ser anderledes ud end en selv, og som mener noget andet.
”Vi mangler de konstruktive samtaler, hvor personer, der er meget uenige, mødes i samme rum og taler om de store polariserende temaer i samfundet. Fx klima og integration. De samtaler kan man skabe ved hjælp af borgerting, hvor borgerne er repræsentativt til stede via lodtrækning.”
Og Zakia peger på, at borgertingene kan skabe en større forståelse på tværs af den politiske polarisering:
”Når vi afholder borgerting, er der tid og plads til at lære hinanden at kende og til at tilegne sig ny viden i fællesskab – fx vi eksperter, der kommer og holder oplæg. Det gør, at man får mulighed for at forstå, hvorfor man er uenige. Det skaber en større samhørighed, og det mindsker polariseringen. Man træner simpelthen sin ’empatimuskel’.”
Selvom borgertingene er begyndt at vinde frem i Danmark, så savner Zakia Elvang alligevel, at foreningslivet og resten af civilsamfundet sætter gang i flere borgerting:
”Danmark har været langsom om at komme i gang med de nye borgerinddragende processer, fordi vi allerede har et velfungerende demokrati. Det har hæmmet vores sult efter nye organiseringsformer. Og jeg tror, at I kan få mere ud af folkeoplysningen, end I gør i dag.”