Nu må I gøre det lettere for foreninger at være bankkunder!

Bankernes kontrolkrav er helt ude af proportioner med realiteterne og med risikoen for hvidvask og terrorfinansiering. Det var budskabet, da to foreningsrepræsenter mødte Folketingets Kulturudvalg.

I skal pålægge bankerne at behandle flertallet af foreninger som lavrisikokunder, løs budskabet fra forenings-Danmark til Folketingets Kulturudvalg

Af Michael Voss

I går fik det danske foreningsliv en unik mulighed for at forklare politikerne, hvor store konsekvenser bankernes krav til deres foreningskunder har, og hvilke løsninger vi kan se.

Folketingets Kulturudvalg havde inviteret bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, og to repræsentanter for foreningslivet til en times samtale om et af de helt store problemer for foreningerne:

Enhver forening på mere end en håndfuld medlemmer skal have en bankkonto for at kunne fungere, men samspillet med bankerne er ekstremt besværligt og tidskrævende. Hovedårsagen til besværet er loven om hvidvask og terrorfinansiering.

Derudover belastes foreningerne af, at det kan være svært overhovedet at få en konto, og at gebyrerne er meget høje i forhold til foreningernes økonomi.

På mødet repræsenterede Louise Boye Larsen fra Civilsamfundets Brancheforening og denne artikels forfatter foreningerne, dvs. DGI, DIF, DUF, Danske Seniorer, ISOBRO, Frise og vores egne to organisationer.

Overvurderet problem

Vi fortalte, hvordan det kan tage et halvt år for en forening at skifte kasserer, og at adgangen til kontoen i nogle tilfælde bliver spærret i mellemtiden. Vi sagde også, at hvidvask og terror selvfølgelig skal bekæmpes, men at det – måske med enkelte undtagelser – slet ikke er noget problem. Her kunne vi henvise til, at ingen foreninger er blevet dømt for hvidvask og terror, siden loven blev vedtaget.

Med henvisning til konkrete eksempler og en undersøgelse fra Kulturministeriet forsøgte vi at vise, hvor belastende det er for foreningerne.

Knap tre års arbejde for at løse dette problem har indtil videre kun ført til en ny vejledning fra Finansministeriet til bankerne om, hvordan de skal kontrollere foreningskunderne.

Uden at blive modsagt fortalte vi, at vejledningen ikke reelt har lettet noget for foreningerne i det år, den har været i kraft. Det er der to grunde til. For det første er den ikke nem at arbejde med for bankerne, og for det andet er den kun vejledende. De lempelser, som vejledning giver mulighed for, behøver bankerne ikke følge.

Tre løsninger

På vegne af de otte organisationer fremlagde vi også forslag til, hvordan politikerne kan hjælpe med at løse problemet.

Vi nævnte et tre år gammelt fælles forslag fra foreningerne og Finans Danmark om at etablere et digitalt registreringssystem, hvor foreningerne kan indrapportere alle de centrale oplysninger. Fidusen er, at alle de instanser, der skal bruge oplysningerne, hvad enten det er banker, kommuner, statsinstitutioner, fonde eller andet, kan hente dem her. Så foreningerne kan nøjes med at indrapportere ét sted.

Vi foreslog også, at der bliver etableret en særlig type bankkonto, som små og mellemstore foreninger har ret til, og som har et lavt gebyr.

Men hovedbudskabet var, at der er brug for forpligtende regler, som pålægger bankerne at behandle bestemte typer foreninger – i praksis det store flertal – som lavrisikoforeninger, og som samtidig fastlægger et begrænset antal kontrol- og dokumentationskrav for den slags foreninger.

Så hurtigt som muligt

Vi opfordrede politikerne til at gå i gang med sådan en lovændring eller bekendtgørelse så hurtigt som muligt. ”Forarbejdet ligger i vejledningsteksten. Vejledningens model skal bare forbedres, så det bliver lettere for bankerne at placere foreningerne i lavrisikogruppen.”

Mange af kulturudvalgets medlemmer viste stor forståelse for foreningernes problemer og var interesserede i både Finans Danmarks og foreningernes løsningsforslag.

(Denne artikel fokuserer på foreningernes bidrag. Det skyldes, at denne type møder er fortroligt, og at man derfor kun må referere, hvad man selv har sagt.)