Råd fra en ekspert: Sådan skriver I en god fondsansøgning

Hvordan skriver man en ansøgning, der kommer igennem nåleøjet hos en fond? Antropolog Niels Olsen, der har over 15 års erfaring fra fondsverdenen, giver sine bedste råd.

Antropolog Niels Olsen bygger bro mellem fonde og ansøgere, og I kan som organisation hyre ham til at komme i mål med en god ansøgning. Foto: Privatfoto

Af Lisa Ioannou

Mange organisationer kender det: I har et nyt projekt på tegnebrættet, som I virkelig tror kan skabe forandring for mennesker og for samfundet.

I mangler ”bare lige” finansieringen, der kan give projektet luft under vingerne. Og her kan en bevilling fra en fond være løsningen for mange.

Det er bare et enkelt ”men”. Det er nemlig ret få fondsansøgninger, der ender med at få penge til deres projekter i sidste ende.

Heldigvis er der gode råd at hente hos antropolog Niels Olsen, der rådgiver organisationer om fonde og hjælper med at skrive gode fondsansøgninger.

Han har bl.a. 15 års erfaring som projektchef i Nordea-fonden og syv år som projektleder og fondsansøger i Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV). 

Hvad er de typiske fejl i en fondsansøgning?

Den klassiske fejl er, at ansøgningen er for flyvsk. At der simpelthen er for mange fugle på taget og meget få i hånden. Det er ikke godt, hvis ansøgningen stikker i alt for mange retninger, og man kan læse mellem linjerne, at ansøgeren ikke rigtig ved, hvad man egentlig vil. Det sker ofte, hvis man søger penge for tidligt i processen, før projektet for alvor er modnet. Så vil fonden formentlig sige: ”Kom tilbage, når I ved, hvad I egentlig vil.” Det er derfor vigtigt, at projektbeskrivelsen er konkret og gennemarbejdet. Når det er sagt, er det også vigtigt at være åben for forslag, og kunne sadle om, hvis fonden kommer tilbage med ønsker, krav – og måske en god idé.

En klassisk fejl er også, at man er ramt af ”lokal blindhed”; at man tror, at man har opfundet den dybe tallerken med projektet. At man har glemt at undersøge, om der findes lignende projekter andre steder – måske projekter, der har kørt i årevis. Så husk at researche, inden du går i gang med et projekt.

En fejl, mange også begår, er, at der ikke sættes interne kræfter af til ansøgningen, og man ikke er fokuseret nok. Nogle gange kan en organisation mærke et pres fra fx en bestyrelse omkring et projekt, og så vil man gerne vise handlekraft meget hurtigt. Så ender man tit med at skyde med spredehagl og sende sjuskede ansøgninger til en hel masse fonde. Man skal vide, at en fondsansøgning ofte er et langt, sejt træk, som kræver tålmodighed og stamina, og man skal kunne klare de tilbageslag, som formentlig vil komme.

Sidste klassiske fejl, jeg vil fremhæve, er, når der mangler organisering omkring projektet – at de faglige kompetencer ikke er til stede. Der skal være en projektleder, som med et kollegateam kan drive ansøgningsprocessen frem. Projektet skal også have et ledelsesmæssigt og strategisk ophæng i organisationen. Det mangler nogle ansøgninger. Lav derfor en plan for drift og forankring af projektet og overvej, hvad konsekvenserne er for jeres organisation ift. at drive det. På den måde tydeliggør I, at I er modne til at modtage fondsmidler.

Hvad kendetegner en god fondsansøgning?

En god ansøgning skal:

• Være klar og konkret. Ansøgningen skal være systematisk og grundig. Den skal ikke være for lang – og heller ikke for kort. Det er svært at sætte et antal sider på, men jeg plejer at have en tommelfingerregel, der hedder otte til tolv A4-sider. Men jeg har også set rigtig gode ansøgninger på fem-seks sider. Det afhænger selvfølgelig også af beløbets størrelse. Hvis det er penge til et læskur til den lokale vinterbadeforening, er 12 siders ansøgning måske lige i overkanten.
   
• Indeholde en realistisk økonomi og redegøre for, hvad projektet koster, og hvordan projektet samlet set skal finansieres og drives.
  
  
• Indeholde det berømte ”why.” I skal forklare, hvad det er, der driver og motiverer jeres ansøgning. Hvad er den brændende platform? Hvad er det for et problem, dette projekt kan hjælpe med at løse? Er der særlige behov, projektet imødekommer? Den del skal så vidt muligt bygge på viden og fakta.
  
  
• Så skal den gode ansøgning rumme følgende helt basale emner:
  
  1) Overordnet idé
  2) Baggrunden (beskrivelse af miljø og sektor)
  3) Målsætninger
  4) Målgrupper
  5) Virkemidler og metoder (fx aktiviteter og faciliteter)
  5) ESG - bæredygtighedskriterier (Environment, Social, Governance), som bliver stadig vigtigere for fondene.
  
  
• Ansøgningen skal være konkret og gennemarbejdet, men man skal samtidig vise, at man er åben for dialog. Man skal huske, at fondene har rigtig meget viden og mange netværk. For de støtter mange projekter. Fondene ved ofte meget om hvad, der virker, og hvad der ikke virker, og de har erfaring og en bred horisont.
  
  
• I en god ansøgning husker man at italesætte det, som man selv tager for givet. En sætning som ”folkeoplysning er altafgørende for vores samfund og demokrati” kan være for intern. Hvorfor er folkeoplysning vigtig, og hvad bidrager den med helt konkret? Tag læseren af ansøgningen i hånden i jeres tekst.
  
  
• Og sidste kendetegn ved en god ansøgning er, at man tydeliggør meget præcist, hvad pengene fra fonden skal bruges til, og hvad koblingen er mellem projektet og fondens strategi og værdier.  

Hvordan har fondssektoren udviklet sig?

Danmark er et ret godt fondsland forstået på den måde, at fondene har gode betingelser. Det er en af grundene til, at vi har mange tusinde uddelende fonde i Danmark.

Det går rigtig godt i fondssektoren, og fondene har flere og flere penge at kaste i projekter. Det har gået godt i erhvervslivet og på aktiemarkedet i lang tid, og det  smitter af på fondene.

Udviklingen de seneste 10-15 år har været, at fondene er gået fra at være små, administrative enheder, til store professionelle, videnstunge samfundsinstitutioner, der selv kan sætte initiativer i søen og sætte en dagsorden.

De har meget viden med mange dygtige fagfolk ansat og professionelle bestyrelsesmedlemmer.

Fondene har fået meget mere fokus på åbenhed omkring, hvordan man er fond. De er blevet mere ansvarsbevidste i takt med, at de har fået flere penge at dele ud og dermed også mere magt.

Derudover har fondene fået mere fokus på mål og effekt og på brug af data. De vil vide, hvad det er for en forandring, de får skabt ved at støtte et projekt.