Sæt naturen fri på egne præmisser

Hvad betyder det at sætte naturen fri? Kan folkeoplysende skoler og foreninger skabe en tættere forbindelse mellem mennesker og naturen? Få en smagsprøve på, hvad biolog Morten D. D. Hansens vil tale om i Morgener med Mening i næste uge.

”Naturen er et sted, hvor du kan åbne dine sanser uden at blive dømt eller vurderet,” siger Morten D.D. Hansen.

Af Frederikke Kaal

Hvordan vil du beskrive danskernes forhold til naturen anno 2021? Og har det ændret sig de seneste årtier?

Vi står midt i et paradigmeskifte. Gennem de seneste 20 år er naturen blevet stadigt mere akademiseret. Der er flere, der interesserer sig for naturen, og vi har ikke længere kun det ensporede praktiske forhold til naturen, som noget man ”bruger”.

Så vi bevæger os stille og roligt væk fra det klassiske syn på naturen til et syn, hvor naturen også har ret til at være her på egne præmisser.

Men det er en langsom bevægelse og brugsforholdet fylder stadig meget i naturdebatten. Det handler ofte om, hvordan mennesket kan drage nytte af naturen fx i form af grønne rekreative områder. Vi vil gerne have mere natur, så længe det ikke går ud over os selv og vores vaner.

Vores opfattelse af naturen hænger også i høj grad sammen med vores identitetsforståelse. Det er bl.a. derfor, at der er så stor modstand mod forandringer fra mennesker, der er vant til at tænke på naturen som noget, man bruger, og ikke som en ret i sig selv.

Du taler ofte om, at mennesket skal tættere på naturen, og at vi skal passe bedre på biodiversiteten. Hvorfor er det vigtigt?

Vi starter altid med at stille spørgsmålene: Hvad kan naturen gøre for os? Hvad skal vi bruge den til? Det er ikke en sund tilgang. Naturen har ikke kapacitet til, at alle mennesker i Danmark plukker spisesvampe i skoven og spiser dem til middag hver dag. Men naturen kan heldigvis en hel masse andet.

Naturen er nemlig fri og den er fri for spin. Den er et sted, hvor du bare kan være til og åbne dine sanser uden at blive dømt eller vurderet. Når man interesserer sig for den verden, der er derude, så får man sat sit eget liv i perspektiv. Og naturen lærer os, at vi ikke er verdens centrum. Når vi slipper naturen fri, slipper vi også noget fri i os selv.

Mange folkeoplysende aktører arbejder med bæredygtighed, klima og biodiversitet. Hvad er dine råd til de skoler og foreninger, der gerne vil sætte endnu mere fokus på naturen og biodiversiteten?

De folkeoplysende aktører har en udfordring med, hvem de når ud til. På højskolekurser om natur og biodiversitet møder jeg typisk personer, der allerede er dannede og vidende om naturforhold. Og det er de samme mennesker, der kommer igen ugen efter til det næste kursus.

Så det handler om at få fat i den del af befolkningen, der er mindre dannede, og hvor modviljen over for forandring måske er større. Og derfor bliver man nødt til at skabe andre former for arrangementer, hvor de får lyst til at dukke op.

Og så er det altid en god idé at møde folk, der hvor de er. Kom ud i de små byer, hvor folk ser på naturen fra et brugsperspektiv, og tag en snak med dem. Det er i det direkte møde mellem mennesker, at vi kan rykke på tingene.