Seneste nyheder
DFS sender til efteråret lidt over 2 mio. puljekroner ud til medlemmerne og andre folkeoplysende organisationer, som har gode ideer til at få sat bl.a. bæredygtighed og fællesskaber på dagsordenen de kommende år. Ansøgningsfrist er den 1. oktober 2020.
”Sidste år støttede vi rigtig mange gode projekter der laver nytænkende tilbud omkring verdensmål og lokal bæredygtighed. Det spor fortsætter i år, hvor det igen er et af puljernes fokusområder,” fortæller chefkonsulent Helle H. Bjerregård, DFS.
“Derudover har vi prioriteret at støtte udvikling af nye former for fællesskaber, som måske er lidt mindre afhængig a.f at man altid mødes fysisk, og som også levner plads til sårbare medborgere. Men der kan søges til alle emner – i sidste ende er det ideen og kvaliteten af det indsendte, der afgør om man får støtte.”
Tre puljer
Fordelt på tre puljer støtter DFS’ puljer folkeoplysende aktiviteter i hele landet.
Den ene udviklingspulje administreres på vegne af Kulturministeriet. Her kan alle der driver folkeoplysende virksomhed for voksne under folkeoplysningsloven søge. Den anden er DFS’ egen udviklingspulje, som er forbeholdt DFS’ medlemmer. Den sidste er en støttepulje, som giver et mindre driftstilskud til økonomiske trængteer det kun DFS-medlemmer.
Nyt puljesystem
De ansøgere, som har søgt tidligere, vil hurtigt opdage, at DFS har fået et nyt puljesystem, som forøger brugervenligheden for ansøgeren kraftigt.
”I det nye system kan ansøgeren logge ind og følge sin ansøgning hele vejen, inkl. skrive en kladde og tilføje skrive til undervejs, indtil det endelige ”send”. Det har været et stort ønske fra mange. Derudover er alle dokumenter, både ansøgning, budget, bevillingsbrev m.m. samlet på ét sted og kan nemt findes frem, når der er behov for det,” lyder det fra DFS’ puljeteam.
Det nye system bliver i øjeblikket testet og sat op. I midten af august er det klar til brug for ansøgerne, så der også er god tid for dem til at lære det at kende inden ansøgningsfrist den 1. oktober.