Tilskudsbrøken skal vendes på hovedet

Flere kommuner afsætter for lidt penge til aftenskolerne. Det hæmmer udviklingen af folkeoplysningen. DFS mener, at politikerne skal indføre en minimumsbrøk i stedet for en maksimumsbrøk.

Af Frederik Thorkild Bjerglund Madirazza

I løbet af de seneste 20 år er kommunernes årlige tilskud til aftenskolerne faldet fra 628 mio. kr. til 311 mio. kr., svarende til 51 pct.

Det er sket i kølvandet på en lovændring af Folkeoplysningsloven fra 2002, hvor kommunernes maksimale tilskud til aftenskolernes leder- og lærerlønninger blev sænket fra 2/3 til 1/3.

Men faldet i kommunernes tilskud er ikke kun en konsekvens af lovændringen. Det skyldes også, at mange kommuner giver mindre i tilskud til aftenskolerne end det, som Folkeoplysningsloven giver mulighed for.

På bekostning af mangfoldigheden

Tal fra Videncenter for Folkeoplysning, Vifo, viser, at mindst 22 pct. af kommunerne ikke yder det maksimale tilskud til aftenskolernes leder- og lærerlønninger. Denne gruppe udgøres især af bykommuner og de såkaldte ’mellemkommuner’ med mellemstore byer.

Mindst 22 pct. af kommunerne afsætter dermed for lidt penge til området. Og det resulterer i, at tilskuddene i stedet for smøres tyndt ud mellem aftenskolerne.

De lavere tilskud fører i sidste ende til højere deltagerbetalinger, som især gør det svært for borgere med lave indkomster at blive en del af de folkeoplysende fællesskaber. De højere priser skaber også et mindre varieret udbud af kurser og aktiviteter. Endeligt svækker det også kvaliteten af de folkeoplysende tilbud.

Folkeoplysningen bliver dermed mindre mangfoldig, når kommunerne giver lavere tilskud.

Den negative effekt forværres af, at det netop er i by- og mellemkommunerne, at størstedelen af aftenskolernes undervisning foregår. Dermed har det en stor økonomisk betydning for det samlede tilskud til aftenskoleområdet, når mange by- og mellemkommuner vælger at give mindre end det maksimale tilskud til aftenskolerne.

Hæmmer udviklingen i yderkommuner

Selv om mange by- og mellemkommuner giver mindre end 1/3 i tilskud til lærer- og lederlønningerne, så viser tallene fra Vifo omvendt også, at ca. to ud tre kommuner yder det maksimale tilskud til aftenskolerne. Det gælder især for yder- og landkommunerne.

Det betyder, at det maksimale loft over tilskuddet til leder- og lærerlønninger i Folkeoplysningsloven begrænser mange kommuner i at øge støtten til aftenskolerne.

Selv hvis en kommune vælger at afsætte en høj økonomisk ramme til aftenskolerne – set ift. det aktivitetsniveau der er i kommunen – så forhindrer Folkeoplysningsloven kommunerne i at bruge rammen til fulde.

Ifølge tal fra Vifo er dette tilfældet for 48 pct. af kommunerne, som dermed forhindres i at understøtte udviklingen af folkeoplysningen til gavn for borgerne.

DFS arbejder for en minimumsbrøk

I DFS mener vi ikke, at hverken lave kommunale tilskud eller høje deltagerpriser bør begrænse borgerne i at blive en del af folkeoplysningens fællesskaber.

Samtidig mener vi heller ikke, at folkeoplysningsloven bør begrænse kommunerne i at øge støtten og prioritere udviklingen af folkeoplysningen.

Derfor foreslår DFS, at tilskudsbrøken til aftenskolerne leder- og lærerlønninger vendes på hovedet, så den ændres fra maksimum 1/3 til minimum 1/2. På den måde lægges der en bund under tilskudsbrøken.

Det vil give kommunerne bedre mulighed for at støtte og udvikle folkeoplysningen til gavn for borgerne på tværs af land og by. Og i sidste ende vil det skabe en mere mangfoldig folkeoplysning.