Seneste nyheder
Webmagasinet A4 bragte den 31. august dette debatindlæg i deres uddannelsessektion. Indlægget er skrevet af Randi Jensen (sekretariatsleder i Daghøjskoleforeningen) og Humaira Nasim (vicedirektør i AOF), medlemmer af VEU-gruppen i Dansk Folkeoplysnings Samråd.
Hvis vi skal have flere til at deltage i voksen- og efteruddannelse, er det afgørende, at tilbuddene tilpasses til virksomhedernes og det enkelte menneskes behov. Det håber vi bliver resultatet af en ny trepartsaftale.
En ny opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) og Cevea viser, at det kun er 10 procent af medarbejderne på det private arbejdsmarked, der har modtaget undervisning via voksen- og efteruddannelsessystemet i løbet af det seneste år. Samtidig er en ny runde af PIAAC på trapperne, og meget taler for, at vi fortsat står med en ganske substantiel udfordring i forhold til voksnes basale færdigheder. Det viser blot, at der er brug for grundlæggende ændringer i den måde, der tilbydes efteruddannelse på i Danmark.
I Reformkommissionens anbefalinger er den grundlæggende analyse, at der ikke er behov for store strukturændringer. Kerneudfordringen for VEU-området er snarere, hvordan vi får voksne, som har brug for at opdatere deres kompetencer, til at blive motiverede og tage imod flere af de tilbud, samfundet stiller til rådighed.
I Dansk Folkeoplysnings Samråd mener, vi at forhandlingspartnerne skal se potentialet i samarbejdet med de folkeoplysende foreninger. Det ikke-formelle uddannelsessystem kan bygge bro til uddannelse og beskæftigelse med en anden fleksibilitet og tilgængelighed for målgruppen. Det er også afgørende, at parterne har et særligt fokus på at styrke det, der for mange i dag er de første trin ind i en reel videreuddannelse, nemlig FVU og OBU og ser på, hvordan disse gøres endnu mere vedkommende og relevante for målgruppen.
Fleksibilitet er en forudsætning for efteruddannelse
En tidligere undersøgelse fra Børne-og Undervisningsministeriet viser, at virksomheder ofte oplever, at offentlige kurser ikke bliver gennemført. Andre aktørers udbud er herimod forbundet med stor tilgængelighed og fleksibilitet, fordi de kan tilrettelægges på måder, der imødekommer virksomhedernes behov med hensyn til tid, sted og varighed.
I de folkeoplysende skoler er udgangspunktet den enkeltes situation. Kurserne tilrettelægges fleksibelt for eksempel på ens arbejdsplads eller i et andet decideret ikke-skolepræget miljø. Vi bygger på en lang tradition for at skræddersy opkvalificering og kompetenceudvikling efter behov – også når det gælder prøveforberedende undervisning. Det gør de folkeoplysende tilbud attraktive for virksomheder og for målgruppen med svage almene kvalifikationer.
Men hvis de folkeoplysende aktører for alvor skal kunne bidrage til at vende udviklingen på VEU-området, kræver det, at der tages fat de rigtige steder.
Styrkelse af det opsøgende arbejde
Mange års erfaring viser tydeligt, at en effektiv måde at skabe motivation blandt beskæftigede på er, at arbejdspladsen understøtter og opfordrer sine ansatte til at efteruddanne sig. Men vi ved også, at mange virksomheder – især de små og mellemstore- mangler viden om muligheder og ressourcer til administration.
Derfor appellerer Dansk Folkeoplysnings Samråd til, at parterne i trepartsforhandlingerne gør det lettere for FVU- og OBU-udbyderne at lave opsøgende arbejde. Konkret foreslår vi, at der skal ydes taxametertilskud til opsøgende arbejde, så uddannelsesinstitutionerne får flere muskler til at hjælpe virksomhederne med det administrative arbejde i forbindelse med etablering af FVU- og OBU-kurser. Dette taxameter skal udløses, når det opsøgende arbejde faktisk resulterer i, at hold oprettes. I modsætning til de tidsbegrænsede puljer, der tidligere har været udbudt til opsøgende arbejde, vil indførelsen af et sådant taxameter understøtte en vedholdende indsats i forhold til at nå ud til flere virksomheder og en større del af målgruppen. Det vil medføre både en markant effektivisering af den opsøgende indsats og en mærkbar administrativ forenkling i forhold til puljeregimet.
Dette og andre forslag til styrkelse af FVU- og OBU-indsatsen har DFS’ VEU-gruppe samlet i ”Ni anbefalinger til en styrket VEU”. VEU-gruppen består af repræsentanter for Daghøjskoleforeningen og oplysningsforbundene FORA, AOF, LOF, FOF og DOF.
Ni anbefalinger til et styrket VEU
De ni anbefalinger i overskrifter:
- FVU skal undtages fra betalingsloven.
- FVU Digital og FVU Engelsk skal gøres til permanente fagtilbud, som er åbne for borgere både i og uden for beskæftigelse.
- FVU Start skal tilbydes med flere trin for at tilgodese hele målgruppen
- Tidsrammer for de enkelte FVU-trin skal udvides
- Der skal gives mere tid til gennemførelse af trinprøver
- Der bør indføres et mere fleksibelt tilskudssystem med tillægstaxameter, så det bliver økonomisk rentabelt at udbyde OBU på mindre hold (ned til 3 deltagere)
- OBU-udredning og FVU-screening bør tilpasses den enkelte kursist og virksomhed
- Opsøgende arbejde skal udløse taxametertilskud, når rekruttering af deltagere i målgruppen lykkes.
- Tillægstaxameteret skal hæves til virksomhedsrettede OBU- og FVU-forløb.