21 millioner til folkeuniversiteterne

I finansloven for 2022 er der afsat tre gange syv millioner i ekstraordinært driftstilskud til folkeuniversiteterne. Kulturen får sit eget analyseinstitut. Men der blev ikke penge til en grøn demokratifond.

"Vi er kronjuvelen i folkeoplysningen, men vi er dem, der hidtil har fået mindst opmærksomhed og omsorg,” siger Sten Tiedemann fra Folkeuniversitetet i Aarhus.

Af Michael Voss

Finansloven for næste år indeholder ikke de store omvæltninger for DFS’ medlemsorganisationer, men én gren af det folkeoplysende arbejde har grund til at være begejstret.

Fra hver sin del af det folkeuniversiteternes organisatoriske set-up siger Carina Hellerup Vestergaard og Sten Tiedemann som med én mund: ”Vi er så glade!” Carina Hellerup Vestergaard er sekretariatsleder i Folkeuniversitetets Komitestyrelse, og Sten Tiedemann er rektor for Folkeuniversitetet i Aarhus.

Et tiltrængt løft

De henviser begge til mange års nedskæringer og generelt lavt finansieringsniveau: ”Vi har i mange år trængt til et løft. Det var oppe og vende igen, da organisationsstrukturen blev ændret i 2018, men der kom i ingen ekstra penge,” siger Carina Hellerup Vestergaard.

Sten Tiedemann udbygger forklaringen: ”Folkeoplysningen er den dårligste støttede del af folkeoplysningen. Vi er 75 % selvfinansieret. Alligevel er vi samlet set billigst for deltagerne, fordi den store del af arbejdet, som ligger i de lokale folkeoplysningskomiteer, er baseret på frivilligt arbejde.”

Oven i det har coronaen været ved at slå benene helt væk under folkeuniversitetsarbejdet:

”Vi har haft færre deltagere, ikke kun på grund af restriktionerne. Også når vi har haft mulighed for at arrangere foredrag, er mange blevet væk, fordi de var utrygge ved situationen.

Det er ikke en hemmelighed, at Folkeuniversitetet i Aarhus har været på randen af en konkurs. Sidste år måtte vi opsige alle medarbejdere, og i dag er sekretariatet halvt så stort som for to år siden,” fortæller Sten Tiedemann.

Bedre forhold for foredragsholderne

Det er endnu uklart, hvordan folkeuniversiteterne må bruge pengene, men Carina Hellerup Vestergaard vil se på, om der er mulighed for at belønne de forskere, som holder foredrag, lidt mere:

”De må ofte rejse langt og kommer let til at bruge en hel dag, måske mere, hvis de skal overnatte. Jeg håber også, at komitestyrelsen får mulighed for at give de lokale komiteer end bedre service, f.eks. med markedsføring, siger hun.”
Også Sten Tiedemann kunne tænke sig at afsætte flere penge til foredragsholderne og til markedsføring.

”Generelt håber jeg, at vi kan genopruste sekretariatet og få flere ressourcer til at udvikle nye arrangementsformer. Det er også på tid. Vi er kronjuvelen i folkeoplysningen, men vi er dem, der hidtil har fået mindst opmærksomhed og omsorg,” siger han.

Husk amatørkulturen

Lidt på grænsen til folkeoplysning er de 4,0 mio. kr. i 2022 og 8,0 mio. kr. årligt i 2023-2025, som finanslovspartierne har afsat til etablering af Kulturens Analyseinstitut. Instituttet skal understøtte mere viden om kulturbranchens forhold og kulturens betydning for borgernes trivsel bl.a. med afsæt i evidens- og forskningsbaserede undersøgelser.

”Vi har jo efterhånden i en årrække haft Videnscenter for Folkeoplysning til at løse tilsvarende opgaver omkring bl.a. aftenskoler,” siger DFS’ formand Per Paludan Hansen og tilføjer:

”Derfor er vi glade på kulturbranchens vegne for, at de også får et analyseinstitut. De nærmere rammer er afklaret endnu, men jeg vil opfordre forligspartierne til at huske at indtænke amatørkulturen i det nye instituts arbejdsområde. Der er ingen tvivl om, at amatørkulturen spiller en helt særlig rolle, når det gælder borgernes trivsel og personlige udvikling.”

Nul kroner til Demokratifond

”Det er virkelig ærgerligt, at der ikke blev plads til Den Grønne Demokratifond på finansloven,” siger sekretariatschef Carolina Magdalene Maier, der har repræsenteret DFS i det brede samarbejde om forslaget til sådan en fond.

”Vi krydsede fingre til det sidste, fordi vi for forholdsvis beskedne penge ville kunne nå langt ud til borgerne med inddragelse og oplysning om, hvordan den enkelte kan tilrettelægge sit liv mere bæredygtigt.

Men vi giver naturligvis ikke op – der findes andre penge end dem på finansloven. Nu vil vi rette blikket mod private fonde og ad den vej fortsætte det vigtige arbejde med at realisere Den Grønne Demokratifond,” siger Carolina Magdalene Maier.