Bank deler ud af indtjening - DFS-medlem blandt modtagerne

Bank deler ud af indtjening - DFS-medlem blandt modtagerne

Redaktionel dato: 4. oktober 2024

Merkur donerer en del af sidste års indtjening ud til fire not-for-profit kunder samt Merkur Fonden. DFS-medlem Praktisk Økologi er blandt modtagerne.

Praktisk økologi er nyt medlem i DFS. De er nomineret til Merkurs Værdipulje

Praktisk økologi er nyt medlem i DFS. De er nomineret til Merkurs Værdipulje

Afstemningen om, hvem, der skal støttes gennem Andelskassen Merkurs initiativ, Merkur Værdipulje, er nu åbnet.

Man kan stemme på i alt fire af Merkurs non profit-kunder samt Merkurfonden. Blandt kandidaterne er den grønne organisation Praktisk Økologi, som er medlem af DFS.

Merkur Værdipulje er et initiativ, hvor Merkur donerer en del af netto rente- og gebyrindtægterne fra året før til velgørende formål.  I år uddeles der 715.000 kr.

Alle kandidater modtager minimum 25.000 kr. De resterende midler fordeles forholdsmæssigt mellem de tre kandidater, der får flest stemmer.

Merkurs andelshavere kan deltage i afstemningen, som løber frem til den 20. oktober 2024.

Årets kandidater

Kandidaterne til Merkur Værdipulje 2024 er:

  • Landsforeningen Natur og Ungdom
    Arbejder for at fremme børn og unges interesse for naturen gennem aktiviteter og uddannelse.
    Indstillet af Merkur Andelskasse

  • Landsforeningen Praktisk Økologi
    Fremmer bæredygtig levevis og økologisk praksis i hverdagen.
    Indstillet af Merkurs repræsentantskab.

  • Merkur Fonden
    Støtter projekter, der fremmer social retfærdighed, miljøbeskyttelse og kulturel mangfoldighed.
    Fast modtager.

  • Sindslidendes Vilkår
    Driver et værested i Aarhus for mennesker med psykiske sårbarheder, der har behov for et trygt fællesskab.
    Indstillet af Merkur Andelskasse.

  • Verdens Skove
    Arbejder for at beskytte verdens skove og bevare en rig biodiversitet.
    Indstillet af Merkur Andelskasse.

Resultaterne vil blive offentliggjort i begyndelsen af november.