Borgerpligt kan redde Danmarks sammenhængskraft
Debat

Borgerpligt kan redde Danmarks sammenhængskraft

Redaktionel dato: 28. november 2022

Skal der indføres en ”borgerpligt” som alternativ til værnepligten? Karen Maigaard og Elsebeth Gerner Nielsen ser mange muligheder for ”borgerpligtige” unge i de folkeoplysende foreninger.

"I en af Foras foreninger vil en 'borgerpligtig' både kunne komme i kontakt med lavpraktisk foreningsdemokrati, andre fællesskaber end deres egne og konkret foreningspolitik."

"I en af Foras foreninger vil en 'borgerpligtig' både kunne komme i kontakt med lavpraktisk foreningsdemokrati, andre fællesskaber end deres egne og konkret foreningspolitik."

Karen Maigaard er formand for oplysningsforbundet Fora. Elsebeth Gerner Nielsen er tidligere kulturminister og tidligere generalsekretær i Højskolerne. Sammen har de skrevet et debatindlæg i Altinget, hvor de bl.a. skriver: ”Vi ved, at der i folkeoplysningen er gode muligheder for at folde en værdifuld borgerpligt ud. Ikke bare for foreningerne, hvor borgerpligten kunne finde sted, men især for de unge.”

At opleve fællesskabet

De to skribenter tager udgangspunkt i de udfordringer, demokratiet møder i disse år:

”Hvordan samler vi mennesker på tværs af alder, baggrund og erfaring? Og hvordan kan vi styrke demokratiet i en verden i opbrud? Tanken om en borgerpligt, der som en alternativ værnepligt sætter unge mennesker i kontakt med de dele af samfundet, som de ellers ikke ville komme i nærheden af, lyder som et godt svar på de spørgsmål.”

Med Fora som eksempel skriver de:

”I en af Foras foreninger vil en 'borgerpligtig' både kunne komme i kontakt med lavpraktisk foreningsdemokrati, andre fællesskaber end deres egne og konkret foreningspolitik. Den 'borgerpligtige' ville, alt efter hvilken forening der er tale om, også få mulighed for at opleve læring og kreativitet i fællesskab.

Det kunne for eksempel være ved at hjælpe med at arrangere samfundsrelevante debatter, arbejde med rekruttering af medlemmer, gøre lokaler klar til folkeoplysende kurser, hjælpe til ved bestyrelsesmøder og generalforsamlinger eller blive involveret i en de mange indsatser og initiativer for udsatte borgere, der i regi af folkeoplysningen foregår over hele landet.

Alt sammen konkrete opgaver, der vil sætte unge i direkte kontakt med det foreningsdemokrati, der er så vigtigt for sammenhængskraften i vores samfund.”

Med åbne arme

Også arbejdet med de digitale udfordringer og arbejdet for en bæredygtig udvikling mener Karen Maigaard og Elsebeth Gerner Nielsen, at unge borgerpligtige kan hjælpe folkeoplysningen med.

Afslutningsvis konkluderer de:

”Derfor mener vi, at borgerpligt og fællesskabsengagement for unge er en god idé. Vi ved, at Foras foreninger vil tage imod dem med åbne arme. Om der så er tale om en, tre eller seks måneders borgerpligt eller længere er mindre vigtigt. Det samme er såvel hvilken partifarve, der er afsender. Bare det sker. Og vores klare opfordring er, at regeringsgrundlaget vil være et godt sted at starte.”

Hele debatindlægget