Brev til folkeoplysere om bæredygtig dannelse
Anna Bjerre Johansen, Den Grønne Ungdomsbevægelse:

Brev til folkeoplysere om bæredygtig dannelse

Redaktionel dato: 5. september 2023

”I har et meget stort arbejde foran jer - for at engagere mennesker, i fællesskaber, lokalt, i deres fag, i deres lokalmiljøer, og mest af alt i en ny forestilling om fremtiden.”

Vi bringer her hele Anna Bjerre Johansens hilsen til folkeoplysningen.

Anna Bjerre Johansen, Den Grønne Ungdomsbevægelse

Anna Bjerre Johansen, Den Grønne Ungdomsbevægelse

Jeg vil gerne tale fra det udgangspunkt, at klimakrisen er ikke en teknisk udfordring. Den er verdens største humanitære katastrofe og verdens største politiske svigt, og derfor vil jeg gerne tale om bæredygtig dannelse, for det har vi alle sammen brug for - og ikke kun i min generation

”Bæredygtig dannelse er langt mere end naturvidenskab”

Bæredygtig dannelse er:

  • langt mere end naturvidenskab
  • og langt mere end et spørgsmål om at være ‘informeret’ om

Tankpassermodellen virker ikke. Folk handler ikke på viden alene. Og bæredygtig dannelse handler om at handle. Bæredygtig dannelse er engagement, det er involvering, det er fællesskaber, det er ansvar.

”Bæredygtig dannelse er at turde tro på en helt anden fremtid.”

Bæredygtig dannelse er at turde tro på en anden fremtid, en helt anden fremtid. At forstå, at verden altid har forandret sig, og at det altid er mennesker, der har forandret den. At det er os.

Bæredygtig dannelse er at opleve med sin krop og sine hænder, hvordan vi er afhængige af jorden, af solen, af insekter, røllike og grøn kløver.

Bæredygtig dannelse er aldrig at blive apatisk, aldrig at blive kynisk, fordi man tør dele sine tanker med andre, fordi man tør kanalisere sine følelser ind i et engagement for forandring.

Det, jeg prøver at sige er, at bæredygtig dannelse ikke handler om at lære om albedoeffekten eller energieffektivisering eller varmepumper eller power-to-x. for helt grundlæggende er det ikke dét, bæredygtighed handler om.

”Vi står midt i et økologisk kollaps – og vi kan ikke mærke det nok.”

Vi står midt i et økologisk kollaps og foran en fuldstændig grundlæggende forandring af den globale verdensorden.

Men vi kan ikke mærke det nok.

  • Vi kan ikke mærke det nok på skolerne eller i det klassiske uddannelsessystem
  • Vi kan ikke mærke det nok på efterskolerne, højskolerne, aftenskolerne
  • Vi kan ikke mærke det nok i kulturlivet.

”Vi kan ikke forestille os, hvordan et bæredygtigt samfund ser ud.”

Og det tror jeg er, fordi vi ikke forstår, hvad bæredygtighed er. Fordi vi ikke kan forestille os, hvordan et bæredygtigt samfund egentligt ser ud, og det, vi ikke forstår, bliver uoverskueligt. Det bliver distanceret for os, og vi fjerner blikket fra det.

jeg tror, folkeoplysningen har et meget stort arbejde foran sig. Ikke for at holde lange tekniske foredrag om klimakrisen. Det er forsøgt i årtier, men for at engagere mennesker, engagere dem i fællesskaber, engagere dem lokalt, engagere dem i deres fag, engagere dem i deres lokalmiljøer.

Og mest af alt: engagere danskerne i en ny forestilling om fremtiden, og at give dem ejerskab over den.

”Jeg håber at I tager det arbejde alvorligt.”

Jeg håber at I tager det arbejde alvorligt.

I den unge klimabevægelse er vi er begyndt at tale om den verden, vi ønsker os. Men hvis vi skal holde fast i de tråde fra fremtiden, har vi brug for at være flere.

Jeg er aldrig alvorligt blevet spurgt til mine visioner for andre end mig selv, og alt der kan defineres som utopisk, har jeg lært at kalde naivt.

”Vi har brug for jer i den varme strøm.”

Jeg har lært kun at fortælle, når jeg har referencerne klar. Jeg har lært kun at tale, når jeg føler mig sikker i svarene. Det er jeg ikke den eneste, der har lært, og det er svært at bygge utopier på.

Derfor vil jeg gerne række ud til jer nu. Vi har brug for jer i den varme strøm - til at skabe rum, hvor den kan flyde. For når man ser en fremtid for sig, får man også magten til at træde ind i de handlingsfællesskaber der aktivt leder efter vejen dertil, og den magt er livsnødvendig.

Og ja, måske er utopierne er umulige men det umulige er sket uendeligt mange gange før i historien. Selvfølgelig kan det ske igen.

Den følelse sætter sig i mig, hver gang jeg får øjenkontakt med de mennesker, der tror på en anden fortælling. jeg ved godt, at det er pissesvært, og at I sikkert har det ligesom mig, når I tænker på fremtiden, at det ofte bare bliver sort, når I lukker øjnene

”Engagér folk i troen på en anden fortælling.”

Men jeg håber, at I vil gøre det alligevel, tænke på fremtiden, holde fast i troen på en anden fortælling og engagere folk i den, hvor I er, for dét er bæredygtig dannelse.

Netop nu, når i sidder og taler sammen, så del jeres følelser med hinanden, også hvis i er bange for at lyde apatiske eller kyniske, fordi det kan vi fandme allesammen blive, men apati og kynisme trives dårligt, når man taler om den.

kærlig hilsen mig