Civil ulydighed for at redde planeten
Seneste nyheder
”Når demokratisk valgte politikere ikke træffer de beslutninger, der er nødvendige for at redde kloden fra klimasammenbrud, er civil ulydighed så demokratisk legitim?” Det var ét af flere svære demokratiske dilemmaer til DFS’ folkemødeevent ’Maier & Monopolet’.
Monopolet vendte alt fra civil ulydighed til, hvordan man bliver lykkelig.
Af Frederik Thorkild Bjerglund Madirazza
Hospitalspræst, Lotte Mørk, kommunikationsekspert, Anna Thygesen, friskolemand, Peter Bendix og grundtvigianer, Lise Korsgaard.
Det var monopolet, da DFS lørdag den 17. juni inviterede til samtaler om tidens demokratiske og menneskelige dilemmaer i Folkeoplysningens Telt på Folkemødet.
DFS’ sekretariatschef, Carolina Magdalene Maier, indtog rollen som monopolvært.
Klimaet som demokratisk arena
Det første dilemma tog fat på, om civil ulydighed er et legitimt demokratisk redskab, hvis man mener, at politikerne gør for lidt for at ”redde kloden fra klimasammenbrud”.
Dilemmaet var højaktuelt efter, at klima- og biodiversitetsbevægelsen, ’Extension Rebellions’, dagen forinden havde afbrudt DR-programmet ’Debatten’ under en liveudsendelse fra Folkemødet.
Sekretariatschef for Grundtvigs Forum, Lise Korsgaard, lagde ud med at fremhæve, at dannelse handler om at stå op for ens synspunkt og tage kampen. Samtidig pegede hun på, at ”det er, når vi støder sammen, at samfundet rykker sig. Det skal man altid huske, når man bliver irriteret over andre mennesker.”
Formand for Friskolerne, Peter Bendix, supplerede: ”Vi skal ikke være bange for at være frustrerede over andre i samfundet. Det skaber plads til refleksion om, hvorfor andre mennesker handler, som de gør. Og det giver mulighed for, at man kan tage demokratisk stilling. Det er helt afgørende.”
De gamle for de unge
Samtalen om civil ulydighed rykkede sig videre mod magtrelationer, hvor Peter Bendix tog fat på demografien blandt landets beslutningstagere:
”Vi er for mange gamle, der bestemmer for meget, som de unge ikke vil. Det skaber en frustration blandt de unge. Derfor har vi en helt central demokratisk opgave med at få samtalen til at ske på tværs af generationer.”
Lise Korsgaard bakkede pointen op ved at tilføje, at vi er forpligtede til at være nysgerrige på de unge: ”Vi skal hjælpe og tale med de unge og prøve at forstå dem.”
Peter Bendix rundede samtalen af ved at understrege, at vi skal møde hinanden igennem sproget:
”Vi har et fælles sprog. Det er der, hvor vi formulerer drømmene om vores fælles liv. Og det er folkeoplysningens opgave at facilitere de samtaler. Det er ikke statens. Det er ikke markedets. Det er vores opgave i folkeoplysningen.”
Det var et tætpakket Folkeoplysningens Telt, der lagde hus til den demokratiske samtale.
Maier & Monopolet til Folkemødet 2023
Monopolet vendte også andre svære demokratiske dilemmaer.
Er vi fx ved at blive affortryllede som mennesker? Hvilke pligter har vi som borgere? Og hvordan er temperaturen på demokratiet i det hele taget?
Hvis du ikke nåede forbi Folkeoplysningens Telt i denne omgang, er der en ny mulighed for at møde monopolet til Folkemødet næste år, der finder sted den 15.-18. juni 2023.
