Dannelse på tværs af landegrænser

De seneste tre år har 11 nationale organisationer i Europa var en del af Bildung-projektet. Nu er projektet slut, men drømmene og ambitionerne om en fælleseuropæisk folkeoplysning lever i bedste velgående. 

Gruppearbejde ved partnermødet i Girona (Foto: Sari Pohjola)

Af Mathilde Rasmussen

Danmark skiller sig på mange punkter ud, når det kommer til dannelse. I vores demokratiske samfund betyder begrebet en hel del, og vi har endda hele sektorer, der beskæftiger sig med det. Det er mange af DFS’ medlemsorganisationer et bevis på. Alligevel er dannelse en svær størrelse – for hvad betyder det egentlig?

Dannelse mere end undervisning i at læse, skrive og regne. Dannelse er at være rustet til samfundsengagement, og at være klar på at være en deltagende borger i et demokratisk samfund.

Andre steder i Europa har dannelsesbegrebet en anden betydning, og det kan her være svært at sætte ord på, hvad dannelse er udover de målbare resultater.

Vigtigt for resten af Europa

Lene Andersen, der er direktør i Nordic Bildung, har været med i det europæiske samarbejde Bildung, hvor flere folkeoplysende organisationer på tværs af Europa har bidraget med viden, erfaring og gode eksempler på dannelsesprojekter.

Drivkraften i Bildung-projektet har bl.a. været at finde ud af, hvordan dannelsesbegrebet kunne tænkes på ny, så det kunne bruges i voksenuddannelses- og uddannelsessektoren i hele Europa:

”Et begreb som dannelse kan godt være lidt luftigt og svært at definere, hvilket også har været udfordringen i projektet. Men det er noget, jeg synes, vi er lykkedes med. Det har været ekstremt positivt at opleve, at folk i så forskellige europæiske lande giver udtryk for, at det her er vigtigt”.

For fluffy til regneark

Lene Andersen forklarer, at en af Bildung-projektets opgaver har været at finde balancen mellem de to sider af dannelsesbegrebet, som hun ser det:

”Den ene side handler om individets udvikling, der kan være svært at sætte en præcis form på. Den anden side handler om de mere målbare og konkrete læringsmål.

Bildung er et forsøg på at lave et projekt, der ligger midt imellem de to yderpunkter. Hvor det bliver så tilpas konkret, at man som underviser kan gå ud og sige, er det noget vi bidrager til?

Og på den anden side er det så fluffy, at man ikke kan tage det og lægge det ind i et regneark og sige, lækkert, der kan vi da lige score folk fra 1 til 7 på Bildungskalaen,” forklarer Lene Andersen.

Mere end det målbare

Og lige præcis et begreb, der favner begge side, har været en mangelvare i mange europæiske lande. Lene Andersen påpeger, at der blandt deltagerne generelt har været en sult efter at få et ord for det her ekstra, som der kan være i undervisningen. Der hvor folk føler, at de ikke bliver målt på nogle målbare parametre.

Med udgangspunkt i dannelse har projektet været inddelt i forskellige temaer, som demokrati, digitalisering og bæredygtighed. Til hvert tema har der været et ”Intellectual Output”, der blandt andet indeholder eksempler på god praksis fra projekter fra forskellige regioner i Europa, som allerede anvender Bildung-tilgangen i deres undervisning. 

Et eksempel er fra Catalonien i Spanien, hvor man har haft fokus på forbedring af den demokratiske deltagelse, ved at lade borgerne deltage i udarbejdelsen af offentlige budgetter. På den måde havde borgerne mulighed for at få direkte indflydelse.

Et andet eksempler er fra Finland, hvor unge voksne, der står over for forskellige udfordringer i livet, får mulighed for at skabe medieindhold, der både sigter mod at styrke og motivere publikum, men også de unge selv.

Begge aktiviteter har haft fokus på dannelsesbegrebet og taget udgangspunkt i borgerinddragelse.

En vej mod europæisk folkeoplysning

Bildung har forsøgt at vise, at det er muligt at arbejde sammen på kryds og tværs af Europas landegrænser. Ifølge Lene Andersen kand  danske folkeoplysende foreninger blive inspireret af Bildung og tilgangen til dannelse i andre europæiske lande:

”I det hele taget trænger den danske folkeoplysning til input udefra. Der er en selvforståelse af, at det er simpelthen vidunderligt det, vi laver. Det er det også, men det skader ikke at have bevidsthed om, at der faktisk også findes andre steder, hvor folkeoplysning og dannelse foregår, og at der skal være langt mere udveksling begge veje.

Det handler både om at formidle, men også at tage information ind. Jeg håber, at det her projekt kan blive en vej til en europæisk folkeoplysning og skabe en europæisk folkedannelse,” siger Lene Andersen.