Joy Mogensen: De rigtige rammer for den frie folkeoplysning

”Folkeoplysningen kan være med til at modvirke den bekymrende polarisering. I skal måles på, hvor gode I er at samle på tværs af forskelligheder. Så skal vi sikre, at I har de rigtige rammer til det,” siger kulturministeren i en AOF-podcast.

Af Michael Voss

Kulturminister Joy Mogensen. (Foto: Steen Brogaard)

I den nyeste udgave af podcastserien AOF Oplyser har AOF-Danmarks direktør, John Meinert Jacobsen, en samtale med kulturminister Joy Mogensen om folkeoplysningens udfordringer og muligheder. Interviewet skal ses i lyset af den revision af folkeoplysningsloven, som kulturministeren sætter i gang i løbet af 2021.

Vi bringer her uddrag fra samtalen.

Opløs polariseringen

John Meinert Jacobsen: Er fænomener som Men in Black dybere strømninger i samfundet eller bare krusninger, som ordensmagten kan tage sig af?

Joy Mogensen: Desværre er der mange tegn på polarisering. Jeg tror, at der ligger tre elementer bag den polariserende udvikling. Det må også være ankerpunkterne, når vi skal opløse den.

Det er den følelsesmæssige tilknytning til fællesskabet, det er den nødvendige viden, og det er trygheden, som gør det muligt for os at være den bedste udgave af os selv. Alle tre ankerpunkter kan folkeoplysningen bidrage med.

Centralisering og digitalisering

Joy Mogensen: Der er to forhold omkring aftenskolerne, som bekymrer mig. For det første sker der en centralisering i en tid, hvor der faktisk er brug for, at aftenskolerne er mere geografisk spredte. Når skolen og butikken lukker, hvad er der så ellers tilbage end aftenskolen.

For det andet skal vi være opmærksomme på den digitale udvikling. Coronasituationen har vist, at der er nogle muligheder i de digitale fællesskaber. Jeg tror, at reglerne har sat nogle begrænsninger for aftenskolernes digitale udvikling. Det må vi se på.

Genskab trofastheden

Joy Mogensen: De seneste tyve år har der været en tendens væk fra forpligtende fællesskaber. I dag vil folk ikke binde sig et par måneder frem i tiden. Trofastheden skal oparbejdes, og folkeoplysningen skal gøre sig fortjent til den.

Det er også et ressourceproblem, og løsningen ligger i samarbejder mellem forskellige dele af kultur- og foreningslivet, hvor man puljer ressourcerne. Jeg kunne godt tænke mig, at vi får skabt en lovgivning, som kan styrke samarbejdet.

Kulturens ekkokamre

John Meinert Jacobsen: Selv om aftenskolerne har omkring 600.000 deltagere om året, så er det færre end for 10-15 år siden. Er det vigtigt, at vi få flere deltagere?

Joy Mogensen: Jeg er blevet mere forsigtig med at sige, at der skal flere med. Det gælder hele kulturområdet. Mange institutioner gennemfører undersøgelser af deres publikum. De finder ud af, hvordan deres kernebrugere ser ud, og så sætter de en stor kampagne i gang for at få flere med af den type.

På den måde får kulturen sine egne ekkokamre. For mig er det ikke en succes alene, at man samler flere af samme slags. Hvis kultur og folkeoplysning skal måles, skal det hellere være på, hvor gode I er til at samle folk, som ikke på forhånd har så meget til fælles.

Folkeoplysningens frihed

John Meinert Jacobsen: Du talte om folkeoplysningens bidrag til at opløse polariseringen. Skal folkeoplysningen i højere grad være samfundets tjenere, der giver den enkelte viden og kompetencer – måske på bekostning af den helt frie folkeoplysning?

Joy Mogensen: Som sagt synes jeg, at I skal være med til at styrke en decentral udvikling, og I skal udbygge den digitale folkeoplysning.
Men jeg vil holde fast i den frihed, som folkeoplysningen har, den lokale frihed. Og så vil jeg se, om I har de rammer, I har brug for, hvis i skal folde jer ud. Har i de rigtige betingelser for at skabe fællesskaber og få mennesker til at føle sig set og hørt.