DFS ansætter ny sekretariatschef

DFS ansætter ny sekretariatschef

Redaktionel dato: 2. maj 2023

Ulrik Kampmann er ny sekretariatschef i DFS. Han kommer fra et job som selvstændig rådgiver, og før det var han direktør i Dansk Blindesamfund.

Ulrik Kampmann har en ambition om at udvikle den folkelige og politiske opbakning til folkeoplysningen.

Ulrik Kampmann har en ambition om at udvikle den folkelige og politiske opbakning til folkeoplysningen.

Det bliver 50-årige Ulrik Kampmann, der nu skal stå i spidsen for folkeoplysningens brancheorganisation, DFS.

Ulrik Kampmann har mange års ledererfaring i bagagen som udviklingschef i TrygFonden og Realdania, som sekretariatschef i Frivilligrådet/Det Centrale Handicapråd og som direktør i Dansk Blindesamfund. Senest har han fungeret som selvstændig rådgiver, hvor han har hjulpet fonde, organisationer og kommuner med interessevaretagelse og strategiarbejde.

Om sin nye rolle udtaler Ulrik Kampmann:

”Folkeoplysningen står i en brydningstid. På den ene side har behovet for stærke folkelige fællesskaber og den demokratiske samtale aldrig været større, og på den anden side er den politiske forståelse og opbakning til folkeoplysningen lav. Jeg vil gerne være med til at forløse det store potentiale og udvikle den folkelige og politiske opbakning til folkeoplysningen.”

En leder der kan styrke folkeoplysningen

DFS’ formand, Per Paludan Hansen, ser store potentialer i samarbejdet:

”Ulrik er en erfaren og dygtig leder, der bl.a. har stor indsigt i interessevaretagelse og strategiarbejde, og han har leveret flotte resultater i løbet af sin karriere. Det glæder vi os til at bringe i spil i DFS’ arbejde med at styrke folkeoplysningsområdet.” 

Ulrik Kampmann starter som sekretariatschef i DFS den 1. juni 2023.

Ulrik Kampmanns CV

  • 2021 – 2023: Strategisk rådgiver, selvstændig
  • 2019 – 2020: Direktør, Dansk Blindesamfund
  • 2016 – 2019: Sekretariatschef, Det Centrale Handicapråd og Frivilligrådet
  • 2013 – 2016: Udviklingschef og konstitueret medlemschef, Realdania
  • 2006 – 2013: Udviklingschef, områdechef og projektleder, TrygFonden
  • 2005 – 2006: Fuldmægtig, Socialministeriet/Ligestillingsafdelingen
  • 2002 – 2005: Projektleder og rådskoordinator, Det Centrale Handicapråd
  • 1994 – 2001: Cand.scient.soc. fra Roskilde Universitet (RUC)