DFS er med i millionprojekt om demokrati og digitalisering

Hvad gør algoritmer med os, og kan vi stole på dem? De spørgsmål skal et millionprojekt over 10 år besvare. DFS er med for at forsvare og styrke demokratiet i den nye digitale virkelighed.

Af Frederik Thorkild Bjerglund Madirazza

De fleste ved, at digitale processer, algoritmer og sociale medier styrer en stadigt større del af vores samfund og hverdag. Men hvad gør det ved os? Kan vi stole på en algoritme? Og kan vi være sikre på deres moral og upartiskhed i den digitale nyhedsstrøm?

De spørgsmål stiller ADD-projektet, som er et 10-årigt forskningsprojekt, der er igangsat af Tænketanken Mandag Morgen.

ADD står for algoritmer, data og demokrati, og projektet sætter fokus på, at flere og flere beslutninger af betydning for den enkeltes liv, for samfundets udvikling og for demokratiet bliver taget på baggrund af data og algoritmer, der er uigennemskuelige for de fleste.

Projektet vil derfor sikre, at demokratiet bliver styrket af den digitale udvikling ved hjælp af forskning, teknologiforståelse, politikudvikling, digital dannelse, dialog og digitale læringsværktøjer.

DFS er ny partner

DFS blev oprettet for at forsvare og styrke de demokratiske rettigheder under besættelsen. Det er stadig DFS’ kerneopgave. Men nu handler det også om at forsvare og styrke demokratiet i den nye digitale virkelighed. Derfor er DFS blevet partner i Tænketanken Mandag Morgens ’ADD-projekt’.

Vi indgår i ADD-projektets såkaldte ’folkeoplysningsalliance’. Her bliver DFS et talerør for projektet via debatter og arrangementer. Samtidig bliver DFS et bindeled mellem projektets forskere, undervisningsforløb og politikudvikling på den ene side og på den anden side DFS’ medlemmer.

Andre partnere i folkeoplysningsalliancen tæller bl.a. AOF Danmark, Børns Vilkår, Danmarks Biblioteksforening, DJØF, Ida, Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv og Ældre sagen.

Projektet er støttet af de almennyttige fonde Villum Fonden og Velux Fonden, der har doneret 100 mio. kr. til projektet.

”Folkeoplysningen kan vække borgernes interesse for det gode digitale liv og de udfordringer og potentialer, som det indebærer,” siger Carolina Magdalene Maier.

DFS vil forsvare og styrke demokratiet i den nye digitale virkelighed

Sekretariatschef Carolina Magdalene Maier forklarer, hvorfor Dansk Folkeoplysnings Samråd vil fremme den demokratiske samtale på de digitale platforme ved at være en del af ADD-projektets folkeoplysningsalliance.

Af Carolina Magdalene Maier, sekretariatschef hos Dansk Folkeoplysnings Samråd, DFS.

Dansk Folkeoplysnings Samråd – hvad er det?

Det spørgsmål bliver vi ofte mødt af i DFS, som vi kalder os selv i daglig tale. Og selv om det naturligvis ville være skønt at være verdensberømt, så undrer det ikke, at et felt som folkeoplysning skaber forskellige asso-ciationer. For vores opgave er mangfoldig, og vi dækker bredt.

DFS blev stiftet helt tilbage i 1941 med det formål at forsvare og styrke de demokratiske rettigheder under besættelsen. Efter krigen blev behovet for et stærkt demokratisk og kulturelt folkeligt fundament styrket, og folkeoplysningen voksede markant og vandt bred genklang i den danske befolkning.

I dag har DFS 35 medlemmer, som alle er folkeoplysende foreninger. Vi rummer alt fra højskoler over aften-skoler, friskoler og efterskoler til idépolitiske, grønne og amatørkulturelle foreninger.

Vores opgave er fortsat den samme – vil skal forsvare og styrke det demokratiske fundament for et land, der er bygget på folkestyre – men udfordringerne er naturligvis anderledes end i 1941.

I dag står bl.a. over for en massiv demokratisk opgave med at ruste borgerne til at kunne navigere myndigt og kritisk i en digital virkelighed, som bliver tiltagende mere kompleks og uoverskuelig –
med dertilhørende ekkokamre, fake news og politisk polarisering. Den opgave bliver kun større i årene, der kommer, og derfor er vi glade for at blive en del af ADD-projektets folkeoplysningsalliance.

Som alliancepartner kan vi heldigvis trække på folkeoplysningens store rækkevidde. DFS’ medlemsorganisati-oner når ud til 1,8 millioner danskere på årsbasis. Det er borgere fra alle leder og kanter af Danmark, der deltager i mange forskellige former for folkeoplysende aktiviteter i deres hverdagsliv.

Det kan være et kursus på den lokale aftenskole, et arrangement i det lokale kulturhus eller deltagelse i en foredragsrække på Folkeuniversitetet. Mangfoldigheden fylder.

Derfor bliver vi et bredtfavnende talerør for ADD-projektet via folkeoplysende debatter og arrangementer, og vi bliver et vigtigt bindeled mellem projektets forskere, undervisningsforløb og politikudvikling og vores mange medlemmer. Denne rolle er afgørende, hvis vi skal bringe den nyeste og mest nørdede forskning og viden om algoritmer, informationsstrømme og cybersikkerhed helt ud til befolkningen. Og den er især vigtig, hvis vi skal lykkes med at øge borgernes interesse for det gode digitale liv og de udfordringer og potentialer, som det indebærer.

Vi forestiller os, at folkeoplysningen f.eks. kan facilitere borgersamlinger, hvor deltagerne i fællesskab debat-terer, hvilke udfordringer den digitale udvikling giver dem i hverdagen. Eller måske kan folkeoplysningen skabe rammerne for såkaldte fortælleværksteder, hvor deltagerne deler erfaringer om deres børns digitale hverdag, som de i fællesskab får redskaber til at navigere i.

Det er blot et par eksempler, der viser, at folkeoplysningen kan være med til at give befolkningen et fælles sprog for den digitale virkelighed, som vi alle er en del af. Et sprog der kan være fundamentet for en mere oplyst og demokratisk samtale på tværs af de digitale platforme.

Vi ved, at der er brug for det.