DFS-indspil til kulturpolitisk redegørelse

Nærhed, fleksibilitet, partnerskaber og afbureaukratisering. Det er de temaer, som bør adresseres i den kommende kulturpolitiske redegørelse ifølge DFS.

Jakob Engel-Schmidt vil skabe debat om dansk kulturliv med en ny kulturpolitisk redegørelse. (Foto: Steen Brogaard)

Af Frederik Thorkild Bjerglund Madirazza

Regeringen har et ønske om, at kulturens stilling skal højnes i samfundet, og at kulturdebatten skal fylde mere.

Som led i denne ambition har kulturminister Jakob Engel-Schmidt varslet, at der skal udarbejdes en ny kulturpolitisk redegørelse. Målet er at starte en debat om, hvor dansk kulturliv står i dag, og hvilke tendenser og muligheder der tegner sig på området:

”Jeg har høje ambitioner for kulturen. Jeg vil ikke bare skrue hist og pist. Jeg vil virkelig ændre noget. Og det kræver, at vi får en ordentlig debat om, hvad kulturen anno 2023 kan og skal. For første gang i 25 år vil regeringen præsentere en kulturpolitisk redegørelse.

Jeg håber, at den virkelig vil sparke en debat i gang i Folketinget og i offentligheden og give mig input til, hvordan en kommende samlet kulturpolitik skal se ud."

Redegørelsen er den første af sin art siden den seneste kulturpolitiske redegørelse, der blev udarbejdet i 1997. 

DFS spiller ind i redegørelsen

Kulturministeriet har bedt om DFS’ input til, hvordan redegørelsen skal udformes.

Ministeriet har bl.a. spurgt til, hvordan situationen er i folkeoplysningen anno 2023, hvilke perspektiver og udviklingstendenser, vi ser for os, og hvilke temaer den politiske redegørelse bør adressere.

DFS har gjort ministeriet opmærksom på, at de folkeoplysende skoler og foreninger efterhånden er ved at finde fodfæste post-corona. Men vi har samtidig understreget, at flere skoler og foreninger fortsat oplever, at antallet af deltagere/medlemmer ligger på et lavere niveau end før corona.

Derudover har vi tilkendegivet, at redegørelsen bør kigge nærmere på en modernisering af Folkeoplysningsloven, så folkeoplysningen kan blive tilgængelig for flere borgere på tværs af landet.

Lokale partnerskaber og bureaukratiske byrder

DFS har også gjort ministeriet opmærksom på de perspektiver, der ligger i at styrke de lokale partnerskaber mellem kommunerne og de folkeoplysende aktører.

DFS ser store potentialer i, at endnu flere folkeoplysende skoler og foreninger bidrager til at løfte samfundsopgaver som fx den grønne omstilling, fleksibel adgang til uddannelse og arbejdsliv og borgernes sundhed og mentale trivsel. Men det kræver, at samarbejdet mellem folkeoplysningen og kommunerne styrkes. 

Endeligt har vi gjort opmærksom på, at regeringens egen ambition om at mindske foreningslivets bureaukratiske byrder bør være en central del af redegørelsen. Forhåbentligt kan det være med til at mindske det virvar af forskellige regler og bureaukratisk bøvl, som folkeoplysende skoler og foreninger bliver mødt af i deres daglige virke.

Redegørelsen vil blive forelagt Folketinget i slutningen af maj.