DFS vinder vigtig sag – kommune vender på tallerken

DFS vinder vigtig sag – kommune vender på tallerken

Redaktionel dato: 7. april 2025

”Det er en vigtig sejr for ytringsfriheden, lokaldemokratiet og det københavnske foreningsliv og kulturhuse. Vi slipper for, at kommunen skal blande sig,” lyder det fra DFS’ formand.

Københavns Kommune er nu kommet nye retningslinjer til folkeoplysende foreninger og kulturhuse, der understreger at man gerne må holde debatter og andre arrangementer med et udenrigspolitisk indhold i kulturhuse og andre kommunalt støttede institutioner.

Med de nye retningslinjer vender de på en tallerken efter de i sommer udsendte et såkaldt hyrdebrev til folkeoplysende foreninger og kulturhuse, hvori de indskærpede Kultur- og Fritidsforvaltningen i et såkaldt hyrdebrev, hvori de indskærpede at kulturhuse og andre lokalt støttede institutioner måtte lægge lokaler til arrangementer med et udenrigspolitisk indhold.

I de nye retningslinjer, der erstatter hyrdebrevet, skriver forvaltningen, at der ”er vide rammer og højt til loftet i forhold til«, hvordan lokaler i kommunalt i regi kan bruges:

”Du er velkommen til at bruge vores lokationer til at holde debatarrangementer om udenrigspolitiske forhold. Det er din grundlovssikrede ytringsfrihed at debattere udenrigspolitik.”

En ny linje som glæder DFS-formand Per Paludan Hansen.  

”Det er en vigtig sejr for ytringsfriheden, lokaldemokratiet og det københavnske foreningsliv og kulturhuse. Vi slipper for, at kommunen skal blande sig,” siger Per Paludan Hansen til Politiken i forbindelse med nyheden om at der var kommet nye retningslinjer.

Også hos DFS-medlem og organisationen Kulturhuse i Danmark, er der tilfredshed med de nye retningslinjer.

”Kulturhusene er borgernes arena, hvor der kan skabes debat med gensidig forståelse og solidaritet,” siger daglig leder Matilde Lund Larsen til Politiken.

DFS har arbejdet på, at få nye retningslinjer efter København Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning sendte hyrdebrevet i juni sidste år.   

Vi har:

  • skrevet et brev til kultur- og fritidsborgmesteren med vores bekymringer for byens foreningsliv for hyrdebrevets indhold

  • holdt møde med Kultur- og Fritidsforvaltningens embedsmænd

  • haft foretræde for byrådspolitikerne i kultur- og fritidsudvalget i Københavns Kommune.

  • indgivet høringssvar til de nye retningslinjer.

  • skrevet debatindlæg og udtalt os i medierne ligesom et væld af andre kritiske røster.

”I en tid og i en verden, som er præget af så voldsomme omvæltninger som nu, er det afgørende, at vi kan mødes fysisk og tale sammen – også om emner, hvor vi er bragende uenige. Det er de møder, der betyder, at vi går til verden med et mere nysgerrigt og åbent sind. Og for at de møder kan finde sted, er vilkårene og rammerne for folkeoplysende foreninger og kulturhuse vigtige,” skriver DFS-formand Per Paludan Hansen i et opslag på LinkedIn.

DSF har arbejdet tæt sammen med Kulturhusene i Danmark om sagen, og har også samarbejdet med Amnesty International Denmark.

Læs mere

Læs Politikens artikel om de nye retningslinjer for kulturhusene.