Digitale Frirumsdebatter: Vi gjorde hinanden klogere

For Camilla Søe var det en positiv oplevelse at debattere og nuancere sine synspunkter i debat med en person, der normalt opfattes som modstander. Arrangørerne er glade for, at dialog og publikumsinddragelse fungerede i frirumsdebatternes digitale format.

Af Frederikke Kaal Laustsen

Sørine Gotfredsen (tv.) og Camilla Søe (th.)

Hen over foråret har DFS i samarbejde med Frirummet og Danmarks Biblioteksforening været arrangør på fem Folkeoplysende Frirumsdebatter. Baggrunden var, at tonen i de digitale kommentarspor er blevet stadig mere voldsom, og at breaking news tager karakter af konfliktunderholdning. Derfor ville vi sætte fokus på den demokratiske samtale og dannelse, også i det digitale rum.

Plads til nuancer

Camilla Søe er initiativtager til hashtagget #enblandtos og en aktiv stemme i den offentlige debat om #metoo-bevægelsen. Hun deltog i forårets tredje Frirumsdebat over for præst og debattør, Sørine Gotfredsen, under temaet ”#Metoo – hvordan forener vi kampen for retfærdighed med retssikkerheden?”

For Camilla var debatformen en positiv oplevelse:

”Jeg synes, det er meget tiltrængt. Jeg tror, der er mange, der går ind i debatter uden rigtig at have lyst til at høre, hvad den anden part tænker. Især når man har at gøre med nogle meget værdiladede områder, som netop #metoo er udtryk for. Der er ret mange elementer i den debat, som ikke får lov til at blive belyst. Det var tiltrængt, at der var rum for det.”

Særligt tempoet i debatten fremhæver Camilla Søe som noget positivt:

“Det var et meget roligt format. Det gjorde, at vi på en eller anden måde gjorde hinanden klogere. Jeg prøver også at udfordre mig selv på at møde nogle, som er uenige med mig. Jeg ved, at selv om nogle kritiserer Metoo, så er de sandsynligvis enige i, at man skal have lov til at passe sit arbejde, uden at nogen skal have lov til at gå og rage på én. Men jeg har savnet at sætte sig og have den lidt mere uddybende snak og få lov til at folde sine nuancer ud.”

Ved skærmen, men ikke alene

Almindeligvis foregår en Frirumsdebat i det fysiske rum, hvor debattører og deltagere kan se hinanden i øjnene, og deltagerne kan række hånden op og stille spørgsmål. Det seneste år har det ikke været muligt, og debatterne har måttet finde nye, digitale former.

Marlene Borst Hansen, som er projektleder i Frirummet, vurderer oplevelsen positivt:

”Jeg synes, at det er gået overraskende godt. Sidste forår var vi ikke vant til at være online på samme måde. Vi forsøgte med to online debatter, og det fungerede ikke særlig godt. Der manglede energi, og det var – i citationstegn - lidt mærkeligt. Derfor var jeg en smule nervøs for at gøre det igen.”

Energi var der dog rigeligt af under forårets debatter. Som alternativ til den fysiske interaktion havde deltagerne mulighed for at stille spørgsmål gennem en Q&A-funktion undervejs, og den blev benyttet flittigt. Publikum deltog også i en indledende meningsmåling, hvor de kunne tilkendegive, hvor enige de var i et udsagn i relation til debattens emne. Sammen med Q&A-funktionen var det med til at sikre, at man som tilhører følte sig inkluderet i debatten.

”Jeg synes, at debatpiloterne var gode til at bringe nogle af deltagernes argumenter på banen. Det gør, at man får en fornemmelse af, at jeg sidder ikke og ser det her alene,” fortæller Marlene Borst Hansen.

Ikke nok kant

Camilla Søe synes, at publikums input kunne være blevet brugt bedre:

”Hvis jeg skal komme med et kritikpunkt, så var der mange, som var aktive i Q&A’en, men den blev ikke brugt særlig meget, og det ærgrer mig egentlig. Som tilskuer har man måske tænkt: ’Ah, der kunne man godt lige have trukket nogle flere spørgsmål ind’. Jeg tror, det havde været sundt for debatten, hvis jeg også blev forholdt nogle af de her kritiske spørgsmål, og på mange måder også i forhold til Sørine. Man kunne godt have givet det mere kant, uden at selve grundideen i debatformatet var gået fløjten.”

Over 100 på en onsdag aften

At Frirumsdebatterne har været nødt til at rykke ud af de sædvanlige fysiske rammer, har dog ikke kun været en ulempe. Gennemsnitligt var der over 250 tilmeldte til online-debatterne, og det er ifølge Marlene Borst Hansen mere, end en fysisk Frirumsdebat almindeligvis tiltrækker:

”Det er sjældent, at en fysisk frirumsdebat en onsdag aften fra syv til ni har over 100 deltagere. Det viser i hvert fald, at når debatterne rykker online, kan vi få flere deltagere.”

Hun vil heller ikke afvise, at online-formatet vender tilbage i fremtiden:
”Jeg tror, vi skal arbejde på at lave en kombination. Der er jo også en fysisk barriere, hvis man f.eks. bor langt væk fra debatstedet. På trods af at det var online, kom man forholdsvis tæt på debattørerne og lærte dem at kende.”