Efter valget: Tag livtag med bureaukrati-monsteret!

Mens politikerne forhandler både om ”noget” og ”nogen”, opfordrer DFS’ formand, Per Paludan Hansen, dem til at tage fat på bureaukratiet og skrive de folkeoplysende skoler og foreninger ind i regeringsgrundlaget.

Krydset er sat. Demokratiet har talt.

Af Per Paludan Hansen

Krydset er sat. Demokratiet har talt. Nu venter kun forhandlingerne og måske op til flere dronningerunder.

Her skal politikerne finde hinanden og skabe de berømte kompromiser på et bagtæppe af utallige kriser; klimakrisen, trivselskrisen, energikrisen og sundhedskrisen – bare for at nævne nogle.

Og hvad skal politikerne så prioritere i de næste fire år, hvis de vil kriserne til livs? Det må være det centrale spørgsmål.

Fra min stol er der et oplagt sted at starte: Tag livtag med det berømte bureaukrati-monster i folkeoplysningen.

Alt for mange lokale folkeoplysende skoler og foreninger bliver hver dag mødt af et virvar af forskellige regler og bureaukratisk bøvl, der hæmmer deres mulighed for at gøre en forskel for borgerne.

Kulturministeriet udgav for nylig en undersøgelse, der viser, at 46 pct. af de foreningsaktive, der deltog i undersøgelsen, overvejer at holde op. Og af denne gruppe sætter 51 pct. kryds i boksen ”for meget administrativt arbejde”, når de bliver spurgt til hvorfor.

Det billede går igen i mange folkeoplysende foreninger, hvad enten det er aftenskoler, idépolitiske foreninger eller amatørkulturelle foreninger.

En del af forklaringen er en folkeoplysningslov, der ikke svarer til den tid, som vi lever i. Der er brug for en revideret lov, der ikke pålægger skoler og foreninger unødvendige dokumentationskrav, og som giver aftenskolerne mere frihed til at tilbyde kurser med digital fjernundervisning.

Derudover er der brug for, at kommunerne, aftenskolerne og andre foreninger indgår i et mere tillidsbaseret samarbejde. Det bør for eksempel være mere fleksibelt og let tilgængeligt at søge tilskud til kommunale eller egne lokaler.

Hvis vi får gjort op med bureaukrati-monsteret, og samtidig får skruet op for fleksibiliteten og tilliden, så kan vi styrke og revitalisere folkeoplysningens evne til at afbøde kriserne. Som vi har bidraget til så mange gange før.

Vi ville for eksempel kunne sætte endnu mere turbo på den grønne omstilling via en demokratisk og handlingsorienteret borgerinddragelse i folkeoplysningens lokale fællesskaber.

Og vi ville få bedre mulighed for at opprioritere folkeoplysningens voksen- og efteruddannelsestilbud. Der hvor aftenskoler og daghøjskoler opkvalificerer unge og voksne i trygge og fleksible læringsmiljøer med afsæt i den enkeltes behov, motivation og kompetencer.

Så kære politikere: Tag fat på bureaukratiet og skriv de folkeoplysende skoler og foreninger ind i regeringsgrundlaget, hvis I vil kriserne til livs.

Vi vil godt. Og I kan godt.