Er Facebook demokratiets ven eller fjende?

Regulering af sociale medier var omdrejningspunktet for en samtale på DFS’ årsmøde, som satte fokus på demokratiets digitale vilkår.

Direktør for public policy for Facebook i Norden, Martin Ruby, mener, Facebook er positivt for demokratiet.

Af Frederik Thorkild Bjerglund Madirazza

Hvordan skaber vi et bæredygtigt demokrati en digital virkelighed? Det var temaet for DFS’ årsmøde, der blev afholdt i Vartov i København den 20. april.

For at prikke hul på emnet gav direktør for public policy for Facebook i Norden, Martin Ruby, et oplæg om techgiganternes ansvar for den demokratiske samtale. Og han startede med at anerkende, at Facebook har et ansvar pga. tech-virksomhedens størrelse:

”Vi har flere mia. brugere over hele verden, der er aktive på Facebook, og der er 3,6 mio. brugere, der logger ind på deres Facebook-app, alene i Danmark hver eneste dag. Derfor har vi et ansvar.”

Selvom Facebook gør meget for at fjerne skadeligt, hadefuldt eller ulovligt indhold på deres platforme, så er det stadig vanskeligt for tech-virksomheden at kontrollere, hvad der bliver lagt op. Facebook fjerner fx ca. 10.000 stykker hadefuldt indhold pr. time.

Alligevel fremhævede Martin Ruby, at Facebook spiller en positiv rolle for demokratiet. Her henviste han bl.a. til et studie fra Oxford University Press:

”Studiet viser, at sociale medier et godt for den demokratiske deltagelse. Platformene bidrager til at nye samfundsgrupper involverer sig, følger politikere og måske interagerer de også med det indhold, de møder. Dermed bliver de mere deltagende end i den ’virkelige’ verden”.

Regeringen vil have mere regulering

Kulturordfører for Socialdemokratiet, Kasper Sand Kjær, deltog også i årsmødet, og han mener, at politikerne har sovet i timen, når det kommer til regulering af techgiganterne:

”De fylder stadig mere i vores infrastruktur og demokrati. Det skader vores fælles samtale og vores børns trivsel. Og det har fjernet den offentlige samtale. Derfor er der behov for regulering og kontrol af techgiganterne.”

Kasper Sand Kjær henviste her til regeringens medieudspil, hvor man har annonceret, at man ”(…) vil gå forrest både internationalt og nationalt, når det gælder kravet om gennemsigtighed og regulering af techgiganterne for at styrke den demokratiske kontrol med techgiganternes indflydelse på den offentlige samtale og skadelige effekter på særligt børn og unges trivsel.”

Martin Ruby og Facebook er umiddelbart positiv overfor statslig regulering. Det vil nemlig betyde, at det ikke længere er Facebook selv, der skal tage ”toppen af debatten”, som de gør i dag. Men på årsmødet kritiserede han alligevel regeringens udspil for at være for rigidt:

”Regeringens udspil til regulering er tosset. Det lægger op til, at vi inden for 24 timer skal kunne scanne, vurdere og eventuelt slette udsagn mellem mennesker - ellers får vi bøder. Det er vanskeligt at vurdere, hvornår folk går for langt på så kort tid. Derfor vil vi blive nødt til at slette rigtig meget. Det bliver konsekvensen.”

Digital dannelse er en del af løsningen

Kasper Sand Kjær understregede, at alt ikke er løst med regulering af techgiganterne. Der er stadig behov for, at vi lærer at agere i det digitale rum som dannede borgere. Derfor ser han også et behov for at styrke folkeoplysningen og civilsamfundet.

Det samme mener Martin Ruby, der pegede på vores debatkultur og digitale dannelse som en central del af løsningen, hvis vi skal styrke demokratiet. 

DFS’ formand, Per Paludan Hansen, tilsluttede sig denne pointe. Og ved samme lejlighed lagde han op til, at Folketinget afsætter midler til en pulje, hvorigennem folkeoplysende aktører kan få mulighed for at styrke den offentlige samtale og den enkeltes muligheder for at træde ind i den digitale virkelighed.