Et springbræt til beskæftigelse

Hvordan får vi flere med i arbejdsstyrken, så fremtidens velfærdssamfund kan sikres? En af løsningerne er at skabe flere fleksible læringsrum, hvor mennesker kan bringe deres færdigheder i spil på egne præmisser. Derfor bør folkeoplysningen være en central aktør i 2. generationsreformerne.

Det skriver DFS' formand i dette debatindlæg, som blev bragt i Avisen Danmark 9.3.

Fra daghøjskolen Kursustrappen på Frederiksberg.

Af Per Paludan Hansen, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd

Hvordan får flere mennesker de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger, og hvordan får flere mennesker mulighed for at uddanne sig og komme i job? 

Det er nogle af de spørgsmål, som regeringens reformkommission er i gang med at finde svarene på. Og det er de svar, der skal udgøre fundamentet for de såkaldte ’2. generationsreformer’. 

I modsætning til 90’ernes og 00’ernes traditionelle reformer af arbejds- og uddannelsesområdet, så skal generationsreformerne sætte ind over for de komplekse og endnu uløste udfordringer, som tidli­gere reformer ikke har været i stand til at tage hånd om.

En af udfordringerne er, at knap 50.000 unge hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse. Samtidig er der en risiko for, at de ca. 750.000 ufaglærte voksne i Danmark bliver mere udsatte på fremtidens arbejdsmarked.

Reformerne skal derfor skabe forudsætningerne for, at alle får uddannelse, opkvalificering og mulighed for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og i tilværelsen. Og reformerne skal samtidig understøtte den danske velfærdsmodel i de kommende år, hvor vi bliver stadigt flere ældre. 

Folkeoplysningen sætter mennesket først

Hvis 2. generationsreformere skal lykkes, så bør folkeoplysningens fleksible læringsmiljøer være en del af løsningen. Det er afgørende, hvis reformerne skal rykke og motivere mennesker, der ikke trives i traditionelle skolemiljøer. 

I folkeoplysningen løfter vi allerede opgaven med at opkvalificere ufaglærte og ledige via voksen- og efteruddannelse, VEU, i bl.a. aftenskoler, i daghøjskoler og i folkeoplysningens mange beskæftigelsesrettede tilbud.

Vi står blandt andet for mindst en tredjedel af aktiviteten inden for ordblindeundervisning og forberedende voksenundervisning i form af læse-, skrive-, regne-, IT og engelsk-kurser.

Hos os får unge og voksne mulighed for at tilegne sig ny viden og udvikle deres færdigheder på egne præmisser i et tempo, der passer til lige netop deres livssituation. Hos os er der tid til fordybelse, dygtiggørelse og samtale - både via individuelle forløb og i fællesskab med andre. Og der er fleksibilitet og plads til at fokusere på den enkeltes behov, motivation og ressourcer.

Samtidig står folkeoplysningen også for en stor opsøgende indsats hos virksomheder, a-kasser, kommuner, boligforeninger og forskellige foreninger for sygdomsramte, hvor mennesker får tilbud om almen opkvalificering og styrkelse af personlige og sociale kompetencer. 

Mangfoldig og fleksibel efteruddannelse

I folkeoplysningen har vi høje ambitioner på VEU- og beskæftigelsesområdet, fordi vi kan se, at det virker. Derfor har vi sat os et mål om, at gruppen af mennesker med mangelfulde skrive- og læsefærdigheder skal være halveret ved udgangen af 2030.

Men hvis vi skal lykkes med den målsætning, så er der brug for, at politikere og myndigheder løfter blikket fra de klassiske skoleprægede tilbud på VEU-området og fra one-size-fits all-indsatser på beskæftigelsesområdet.

Derfor bør folkeoplysningen indgå som en central aktør i reformkommissionens første sæt af anbefalinger om 2. generationsreformerne, som præsenteres i april.

Det vil bane vejen for en mere fleksibel og mangfoldig indsats, som kan rumme de unge og voksne, der også kæmper med andre udfordringer end manglende uddannelse og ledighed. Og det det vil skabe et system, hvor der er plads til at sætte mennesket først.

Og i sidste ende vil det sikre, at alle mennesker får lige muligheder for at uddanne sig og tilegne sig færdigheder til at begå sig i den tid og det samfund, som de lever i.  

Helt i tråd med både folkeoplysningens ånd og reformkommissionens opdrag.