Mennesker Med Mening
Folk & Sikkerhed efterspørger humanitært fokus
Seneste nyheder
Tør Putin invadere Ukraine? Hvad gør USA og Biden? Og hvad er EU’s position? De strategiske spørgsmål om konflikten mellem Ukraine og Rusland er dagligt nyhedsstof. Hos Folk & Sikkerhed savner Adam Sonnich Meinertz et større folkeoplysende fokus på de menneskelige konsekvenser.
"Man glemmer de mennesker, som påvirkes af Ukraine/Rusland-konflikten," siger Adam Sonnich Meinertz.
Et menneske med meninger
I denne måneds ’Mennesker Med Mening’ har vi interviewet Folk & Sikkerheds sekretariatsleder, Adam Sonnich Meinertz, om konflikten mellem Ukraine og Rusland. Adam er uddannet sergent og har tidligere været udsendt til Kosovo og Afghanistan. Han har også en bachelorgrad i katastrofe- og risikomanagement fra Københavns Professionshøjskole.
Folk & Sikkerhed er Danmarks største forsvars–, beredskabs- og sikkerhedspolitiske organisation med 75.000 medlemmer via en række medlemsorganisationer, der er fordelt på seks lokalafdelinger. Organisationen, der har eksisteret siden 1975, arbejder for, at Danmark har et stærkt forsvar, beredskab, politi og sundhedsvæsen. Folk & Sikkerhed laver folkeoplysende arbejde via bl.a. podcasts, foredrag og arrangementer og er medlem af DFS.
I serien ’Mennesker Med Mening’ stiller DFS vores idepolitiske medlemmer en række spørgsmål med afsæt i aktuelle begivenheder, der vedrører deres mærkesager.
Af Frederik Thorkild Bjerglund Madirazza
Hvad fik dig til at engagere dig i Folk & Sikkerheds folkeoplysende arbejde?
Jeg kendte intet til den folkeoplysende verden, da jeg startede i praktik hos Folk & Sikkerhed tilbage i 2014. Men der gik ikke lang tid, før jeg var dybt engageret i foreningens arbejde.
Her fik jeg lov til at fordybe mig og oplyse om vigtige sikkerhedspolitiske emner, som jeg kun havde et praktisk kendskab til fra min tid i Forsvaret. Og samtidig fik jeg lov til at påvirke den politiske dagsorden om sikkerhedspolitiske emner. Kombinationen mellem den menneskelige og nære folkeoplysning og det strategisk-politiske talte til mig.
Og så kunne godt jeg også godt lide det fællesskab, der altid er omkring folkeoplysende debatter og arrangementer. Ta’ fx Folkemødet på Bornholm, hvor Folk & Sikkerhed er med hvert år, når der ikke er corona. Her møder folk op med et åbent sind med et ønske om at lære nyt. Det er fedt at være en del af.
I øjeblikket retter I jeres opmærksomhed mod konflikten mellem Ukraine og Rusland. Du mener, at der mangler et fokus på de menneskelige konsekvenser. Hvorfor mener du det?
I Folk & Sikkerhed arbejder vi altid i to spor. På den ene side sætter vi fokus på de menneskelige og humanitære konsekvenser af konflikter rundt omkring i verden. Og på den anden side sætter vi også fokus på det strategiske og sikkerhedspolitiske, hvor vi forsøger at påvirke den politiske dagsorden.
Men i forbindelse med den seneste optrapning af konflikten ved grænsen til Ukraine, er det blevet tydeligt for os, at både EU, FN og NATO i vid udstrækning glemmer det humanitære perspektiv på konflikten. Deres udtalelser handler mest om strategi og sikkerhedspolitiske overvejelser. Hvad er det næste skridt? Hvem skal arbejde sammen? Hvordan skal det foregå? Osv.
Det er som om, at de glemmer, at det er virkelige mennesker, det handler om. At der er mange ukrainere, der kommer i klemme i konflikten. Derfor, mener vi, at der brug for at sætte endnu mere fokus på de menneskelige konsekvenser af konflikten. Og det er en oplagt rolle for folkeoplysningen.
I har bl.a. sat fokus på konflikten i et interview med en dansk forening ved navn ’Bevar Ukraine’, hvor herboende ukrainere sender nødhjælp til deres hjemland. Hvordan er det folkeoplysende arbejde?
Personerne bag foreningen ’Bevar Ukraine’ sender lastbiler med nødhjælp til deres hjemland hver eneste måned. Deres engagement viser, hvor dyb konflikten er, og hvordan den også rammer helt almindelige ukrainere. Ukrainske skoler, hospitaler og plejehjem står med et akut behov for nye forsyninger, som konsekvens af en økonomi der er gået helt i stå.
Med interviewet forsøger vi derfor at oplyse om, at konflikten har fatale konsekvenser for mange ukrainske familier, der lever i armod, mens vi kan fortsætte med at vækste herhjemme og udvikle vores velfærdsstat. Den luksus har de ikke.
Samtidig er det en god måde at trække konflikten helt ned i øjenhøjde til modtagerne. Konfliktens omfattende konsekvenser skal være så tydelige som muligt. Det skaber en solidaritet og forståelse, der er nødvendig for at skabe et folkeligt pres, der i sidste ende kan være med til skabe positive forandringer og sikre fred på den lange bane.
Det er i virkeligheden essensen i vores folkeoplysende arbejde hos Folk & Sikkerhed.
Interview med formanden for Bevar Ukraine
Folk og Sikkerhed bringer et interview med ukraineren Roman Boichuk, der er formand for den humanitære organisation Bevar Ukraine.
Frivillige fra foreningen ’Bevar Ukraine’ laster en lastbil, der skal køre til Zhytomyr-regionen i Ukraine med nødhjælp.
Har du et råd til lokale folkeoplysende skole og foreninger, der ønsker at sætte fokus på de menneskelige konsekvenser af konflikten?
Krisen mellem Ukraine og Rusland er en kompliceret størrelse. Der er mange nuancer. Derfor er det vigtigt, at man inviterer videnpersoner til debatarrangementer, så de kan være med til at kvalificere samtalen mellem deltagerne. Det kan både være eksperter og herboende ukrainere, der har en konkret erfaring eller viden om konflikten.
For mig at se er det en kerneopgave for folkeoplysningen at sætte fokus på konflikten, fordi den repræsenterer en kamp mellem det demokratiske og det autoritære. Og her skal folkeoplysningen komme på banen og værne om foreningslivet, solidariteten og den demokratiske samtale.
