Folkeoplysningen kan udfolde debatten om Ukraine

Debatten om Ukraine er ofte sort-hvid i medierne. Folkeoplysningen kan være med til at udfolde debatten. Det mener Rasmus Nørlem Sørensen, der er sekretariatsleder for DEO.

”Vi skal bidrage til en offentlig debat, der ikke fordømmer dem, der insisterer på at tale om nuancer” - Rasmus Nørlem Sørensen

Af Frederik Thorkild Bjerglund Madirazza

Hvorfor var DEO’s folkeoplysende arbejde appellerende for dig, da du søgte jobbet som sekretariatsleder i 2009?

Jeg har altid interesseret mig for demokrati, og hvordan man kan fremme det. Både i forhold til at skabe den brede folkelige deltagelse, men også i forhold til at skabe en kvalificeret folkelig debat om de beslutninger, der vedrører os alle sammen. Det var mit udgangspunkt.

Men jeg søgte også jobbet, fordi jeg havde en faglig og personlig interesse i EU-stoffet og det europæiske samarbejde. Og så tiltalte det mig, at foreningen ikke var bundet af en bestemt politisk linje. Hos DEO var der – og er der – et bredt mandat til at fokusere på kerneopgaven. At folkeoplyse.

Men jeg søgte også jobbet dengang, fordi der manglende en bred og kvalificeret debat om EU og det europæiske samarbejde. Det er blevet bedre siden, og jeg oplever ofte et stort lokalt engagement, når vi afholder debatarrangementer. Men der er desværre stadig helt centrale EU-forhold med stor betydning for Danmark, som danskerne ikke føler vedrører dem. EU kan ikke konkurrere med Christiansborg-politiken.

DEO’s formål er at fremme demokrati i Europa. Hvad tænkte du, da du hørte, at Rusland havde invaderet det europæiske og demokratiske land Ukraine?

Jeg tænkte, at det lyder fuldstændigt sindssygt. I DEO havde vi selvfølgelig talt om, at det kunne være en mulighed. Og samme dag som invasionen startede, afholdte vi et allerede planlagt debat-arrangement med Julie Arnfred Bojesen, som er leder af det dansk/ukrainske ungdomshus i Kijev. Her debatterede vi, om EU burde have sin egen hær.

Men vi blev alligevel overraskede over, at det faktisk skete. Det virkede så tåbeligt og brutalt at sætte så mange ukrainske og russiske menneskers liv på spil. Det er virkelig skæbnesvangre dage, som vi står overfor, der kan få store konsekvenser for EU's fremtid.

I en artikel fra den 25. februar appellerede du til, at vi skal tage de svære samtaler om, hvordan vi håndterer konsekvenserne af konflikten. Kan du uddybe det?

Den russiske invasion i Ukraine skal selvfølgelig fordømmes. Men vi har også brug at debattere, om det fx er det rigtige at sende våben afsted til ukrainerne. Vi skal insistere på at tage samtalen om, hvorfor vi gør det. Hvad er vores motiver? Hvad kan gå galt? Hvad har vi af andre muligheder? Vi skal bidrage til en offentlig debat, der ikke fordømmer dem, der insisterer på at tale om nuancer. Det er ikke kun sort/hvidt.

Tag fx dem der siger, at vi må prøve at forstå Putins motiver. Det betyder ikke, at vi skal tilgive ham eller tale hans sag. Men vi bliver nødt til at forstå, hvad der foregår.

Vi bliver nødt at tage de svære snakke om, hvad der kan være af fordele og ulemper ved at opruste. Hvilke fordele og ulemper er der ved at have særlige regler for ukrainske flygtninge, der ikke gælder for andre? Og hvordan indretter vi os på den nye virkelighed? Det er de brede debatter, som folkeoplysningen skal være med til at facilitere.

Og det kræver, at vi gør det, som folkeoplysningen er allerbedst til. At vi mødes med øjenkontakt og tager hul på de svære snakke. Vi skal være en modvægt til den offentlige debat i medierne, der er fyldt med oneliners og en ’for eller imod’ Putin-retorik.

I Debatten på DR med Clement Kjærsgaard er der ikke tid til at stoppe og sige: Skal vi ikke tænke os lidt om og måske lade være med at sende våben? Men hvis vi bruger halvanden time i folkeoplysningen og har en saglig diskussion, hvor vi vægter fordele og ulemper, så har vi mulighed for at blive klogere sammen.

DEO’s motto er, at ”Demokrati kræver deltagelse”. Hvordan kan deltagelse i folkeoplysende aktiviteter i Danmark være med til at understøtte demokratiet i Ukraine?

Til vores debatmøde om EU’s forsvar med Julie Arnfred Bojesen kom hun med en simpel anbefaling, som jeg gerne vil give videre: Start med at finde ud af, hvad Ukraine er for et land. Hvem er ukrainerne som folk? Se en ukrainsk film. Læs en bog skrevet af en ukrainsk forfatter. Eller tag til et debatmøde om Ukraine.

Prøv at få greb om, hvad det er for nogle mennesker, der bliver ramt under invasionen lige nu. Denne basale menneskelige kontakt og forståelse er afgørende for, at vi kan føre en relevant politik, der kan hjælpe ukrainerne.

Samtidig kan vi også gøre noget for at forstå russerne. Fordi russerne er ikke Putin. Ham kan vi godt afskrive som en djævel. Men vi ser jo, at der er helt almindelige russerne, der går på gaden og protesterer imod krigen. De er mennesker ligesom os. Så her er anbefalingen den samme. Prøv at blive klogere på russerne og deres kultur. Det vil også gøre håndteringen af konkliften bedre i sidste ende.