Folkeoplysningen skal bekæmpe antisemitisme

Chikane mod jøder er stadig et problem i Danmark. Og det kan folkeoplysningen være til med at bekæmpe. Det mener regeringen, der har lanceret en ny handlingsplan mod antisemitisme.

Ane Halsboe-Jørgensen mener, at kulturlivet spiller en vigtig rolle i at skabe større indsigt og forståelse for religiøse mindretal

Af Frederik Thorkild Bjerglund Madirazza

Den 25. januar lancerede regeringen en handlingsplan mod antisemitisme. Planen består af 15 initiativer, der skal sætte bredt ind mod antisemitisme over hele landet. Målet er at modvirke, at antisemitisme slår rødder i det danske samfund.

Der afsættes bl.a. midler til obligatorisk undervisning i Holocaust i skolen, styrket undervisning af politifolk i forebyggelse af radikalisering, mere målrettet forskning i antisemitisme og øget fokus på miljøer, hvor antisemitisme er særligt udbredt.

På kulturområdet afsættes der særskilt midler til et initiativ rettet mod unge, hvor landets højskoler og oplysningsforbund mfl. opfordres til at bidrage med undervisningsforløb, oplysende indsatser og vidensformidling med fokus på at højne unge danskeres viden om dansk-jødisk kulturhistorie og liv.

Fællesskaber bygger bro

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen understreger kulturens væsentlige rolle med at skabe bro mellem kulturelle forskelle:

“Kendskabet til dansk-jødisk historie og kultur er et afgørende redskab til at sikre, at antisemitismen ikke får lov til at gro og slå rødder iblandt os. Kulturlivet skaber fællesskaber, der bygger bro imellem os. Derfor kan det spille en vigtig rolle i at skabe større indsigt og forståelse for religiøse mindretal og vores fælles historie.”

Den samlede handlingsplan indeholder initiativer for i alt 39,4 mio. kr. i perioden 2022-2025. Det er endnu uafklaret, hvor mange midler, der særskilt tilgår kulturområdet.

Et udbredt problem

Regeringen tog oprindeligt initiativ til handlingsplanen på baggrund af omfattende hærværk mod jødiske gravpladser flere steder i landet.

Og statistik fra handlingsplanen viser da også, at antisemitisme er udbredt flere steder i det danske samfund.

Ud af de omkring 7.000 jøder, der bor i Danmark, deltog 600 i en undersøgelse i 2018, der viste, 85 pct. af danske jøder oplever, at niveauet af antisemitisme er steget de seneste fem år.

I samme undersøgelse angav 80 pct. af de adspurgte, at de altid, ofte eller en gang i mellem undgår at bære genstande i offentligheden, der kan identificere dem som jøder. Samtidig angav 41 pct., at de havde oplevet antisemitisk chikane inden for de seneste fem år.

Endelig henviser handlingsplanen også til Rigspolitiets opgørelse over hadforbrydelser for 2020. Den viser, at antallet af religiøst motiverede hadforbrydelsessager rettet mod jøder er steget over de seneste år.

Hvornår kan man søge?

Kulturministeriet forventer, at initiativet rettet mod oplysning af unge bliver udmøntet via en pulje, der kan søges fra 15. marts 2022 med ansøgningsfrist den 15. september 2022.

De ansøgninger, der bliver tildelt midler, skal gennemføres fra januar 2023 og frem.