Folketinget bør sætte en national retning for aftenskolerne

Det er på tide, at Folketinget indfører en minimumsgrænse for kommunernes tilskud. Det skriver DFS' formand, Per Paludan Hansen i dette debatindlæg, der blev bragt i Kristeligt Dagblad den 6. december.

Kommunalvalget er nu vel overstået. Som forventet var folkeskolen, daginstitutionerne og ældreplejen virkelig noget, der kunne få folk op af stolene i den månedlange valgkamp.

Og det giver jo god mening. Det er borgernære områder, der betyder meget for os selv og vores familier, og politikernes prioriteringer har en direkte betydning for vores hverdag efter valget. Derfor engagerer vi os i, hvad politikerne mener.

Derimod giver det ikke mening, når debatterne om de folkeoplysende aftenskolers vilkår og potentialer ofte glimrede ved deres fravær.

Og her tænker jeg selvfølgelig på de folkeoplysende fællesskaber i aftenskolerne, hvor mennesker mødes, hvor vi lærer nyt, og hvor vi udvider hinandens horisont. Ja, de fællesskaber, hvor vi dyrker den demokratiske samtale og det aktive medborgerskab på tværs af geografi, alder og socioøkonomiske forhold.

I DFS har vi forståelse for, at kommunalpolitikerne hver dag skal træffe svære valg og foretage hårde prioriteringer. Men kommunalvalgkampen er desværre bare endnu et dugfriskt eksempel på, at aftenskolerne er et af de værdifulde fællesskaber, som alt for ofte tages for givet i kommunerne.
Derfor er der brug for, at politikerne på Christiansborg sætter en national retning for aftenskoleområdet.

Lave tilskud skader mangfoldigheden

Mange kommuner giver mindre i tilskud til aftenskolerne end det tilskudsloft, som er vedtaget i Folkeoplysningsloven. Tal fra Videncenter for Folkeoplysning, Vifo, viser, at det gælder for mindst 22 pct. af kommunerne – heraf særligt bykommunerne.

Det resulterer i, at tilskuddene smøres tyndt ud mellem aftenskolerne. Og de lavere tilskud fører i sidste en-de til højere deltagerbetalinger, som gør det svært for borgere med lavere indkomster at blive en del af de folkeoplysende fællesskaber.

Folkeoplysningen bliver dermed mindre mangfoldig. Og det forværres kun af, at det netop er i bykommunerne, at størstedelen af aftenskolernes undervisning foregår.

Omvendt viser tallene fra Vifo også, at ca. to ud tre kommuner faktisk giver det maksimale tilskud til aftenskolerne, som loven giver mulighed for. Det gælder især for yder- og landkommunerne.

Folkeoplysningslovens loft over det kommunale tilskud begrænser derfor mange kommuner i at øge støtten til skolerne. Selv hvis en kommune vælger at afsætte en høj økonomisk ramme til området, så forhindrer loven kommunerne i at bruge rammen til fulde.

Der er brug en national retning

I DFS mener vi ikke, at hverken lave kommunale tilskud, høje deltagerpriser eller Folkeoplysningsloven bør begrænse borgerne i at blive en del af folkeoplysningens fællesskaber.

Derfor appellerer vi nu til, at politikere på Christiansborg sætter en retning for kommunernes tilskud til aftenskolerne ved at indføre en minimumsgrænse for tilskuddet.

Det vil give kommunerne bedre mulighed for at støtte og udvikle folkeoplysningen på tværs af land og by. Og det vil give de lokale folkeoplysende skoler bedre mulighed for at udbyde endnu flere kurser og aktiviteter med fokus på bæredygtighed, integration, sundhed og inklusion af personer med handicap.

Alt sammen til gavn for borgerne.